Musik

Suveræne Seebach

Man kan vælge at stå og putte med det, man har. Snige sig ind på publikum. Langsomt prøve at vænne tilskuerne til én. Og så kan man gøre som tidens største nye danske popstjerne, Rasmus Seebach (netop nu nummer et på hitlisterne - igen), og hamre klampen i bund ved at lægge ud med to af de mest iørespringende og dansevenlige sange på repertoiret, "Lidt i fem" og "Den anden side" - og så ellers tage festen derfra. Ikke mange - i hvert fald ikke mange med så forholdsvis kort musikalsk erfaring som Rasmus Seebach - har så naturlig adgang til at spille op til publikum. For at skrive det lige ud: Vi skal hele tiden noget, klappe, synge (skråle!) med, svaje med armene, fylde huller ud i teksterne, agere baggrundskor eller her og der overtage styringen af nogle numre. At Rasmus Seebach er populær giver næsten sig selv. Hans tekster rummer mindst lige så mange scorereplikker som Thomas Helmigs (i sit indhold er "Lidt i fem" da også en ret heftig opdatering af "Det er mig, der står herude og banker på"), sangene har omtrent lige så umiddelbare, mundrette sangbarhed som Kim Larsens, og lyrikken er lige så meget lige-ud-af-posen som hos eksempelvis Danser Med Drenge. Det kan godt handle om kærlighed - men det kan altså nøjagtigt lige så godt handle om vemod. Og man skal da vist være helt usædvanligt grundigt galvaniseret indvendigt for ikke at lade sig røre af Rasmus Seebachs smukke, varme hilsen til faderen, Tommy Seebach, "Den jeg er", med indbygget trøst til sangeren selv: "Jeg håber, og jeg tror, at vi alle sammen ses på den anden side". I uhyre hårfin balance - også live - bliver det personlige pludselig noget alment. Live står Rasmus Seebach om muligt endnu stærkere end på sit debutalbum, usædvanligt kompetent bakket op af et godt sammenspillet orkester, der her og der virkelig viser tænder, især først og henimod slutningen, og så er et nummer som "Til dig" bare endnu lækrere live. Noget stort talent for sceneshow har Seebach ikke, hans mundtlige kommunikation med publikum er yderst begrænset (og en medbragt med-anmelder er så venlig at påpege, at han heller ikke er den store danser) - men hvor kan han få sine skarpt skårne popsange til at funkle og fungere live. Selv en hektisk kopi af faderens største hit, "Disco Tango", som velfungerende ekstranummer, aldeles renset for disco og nu forklædt som indtagende, tung guitarrock, før den halvvejs trimler over i en godt tændt, elektrisk forstærket udlægning af sønnikens eget største hit (indtil videre), den nærmest fødte evergreen "Engel". Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Rasmus Seebach med band på Skråen i Nordkraft i Aalborg lørdag aften. Rasmus Seebach med band optræder på årets Nibe Festival torsdag 1. juli.