Suzanne Bjerrehuus tosset på flygtninge: ”Ynkelig tabermentalitet”

Forfatter har set sig godt og grundigt sur på politiet og flygtninge, efter de gik langs motorvejen

KENDTE:Suzanne Bjerrehuus så, ligesom resten af landet, billeder af flygtninge, som gik i land i Rødbyhavn og bevægede sig nordpå. Med sig havde de minder fra en rejse, der i ugevis havde været livsfarlig og et ønske om at nå til Sverige.

Politiet fulgte efter flygtningene langs motorvejen og afspærrede på et tidspunkt motorvejen af hensyn til flygtningenes sikkerhed.

Men dette huede dog ikke Suzanne Bjerrehuus, som kl. 21.29 satte sig til taster og skrev på sin facebook-profil:

- Fatter ikke hvorfor politiet ikke staks har sagt: I kører efter reglerne her i Danmark. I må ikke gå på motorvejen. Det er det rene anarki hvad der sker lige nu. Hvis vi andre opførte os sådan, var vi blevet arresteret. Ynkelig tabermentalitet at lade nogle migranter få lov til at gøre, hvad der passer dem. Pseudo human demonstration fra politiets side.

Hendes opslag har fået lidt over 6.000 likes og knap 1.100 delinger.

Men kommentarerne er dybt forskellige. Nogle er enige med hende, mens andre mener, at hun ikke har forståelse for situationens alvor.

Suzanne Bjerrehuus retter en skarp kritik mod det faktum, at politiet lod flygtningene gå mod Sverige, beskyttede dem og senere gav dem indkvartering, i stedet for at registrere dem, som reglerne foreskriver.

- I Østrig og Ungarn har man oplevet det samme. Folk som flygter fra nød og undertrykkelse demonstrerer i denne tid en arrogant livsførelse, der trodser enhver beskrivelse. Kill og get killed mentaliteten, ikke noget med taknemmelighed. De dominerer med affald og aggressiv adfærd, skriver hun.

Selv danskerne slipper ikke, for Suzanne Bjerrehuus mener, at danskerne bare står og gør ingenting.

- Og nu står de dumme danskere og kigger måbende til. En ynk af en adfærd, slutter hun.

Se hele hendes opslag herunder.

Fatter ikke hvorfor politiet ikke staks har sagt: I kører efter reglerne her i Danmark. I må ikke gå på motorvejen. Det...

Posted by Suzanne Bjerrehuus on 7. september 2015

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.