Nørager

Svær at komme udenom

Lastbil kørte ind i Dagli'Brugsen i Nørager

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hele vindfanget i glas er blevet erstattet af nogle midlertidige træplader hos Daglig'Brugsen i Nørager. Foto: Jens Morten

En lastbil kom mandag aften til at køre ind i glaspartiet hos Dagli'Brugsen i Nørager, så det gik i stumper og stykker. Uddeler Tina Christensen var selv til stede, da den uheldige leverandør smadrede ind i bygningen. - Det var et rent uheld. Det tog hele vindfanget, men der skete ikke noget med varerne i butikken, siger hun. Tirsdag formiddag blev der ryddet glasskår væk og sat træplader op for at få lukket facaden midlertidigt. - Så må vi se, hvornår vi kan få det repareret rigtigt, for det er jo ferietid, siger Tina Christensen, som er ærgerlig over hændelsen, men ikke synes, der er grund til at slå det op som den helt store historie. - Jeg har styr på det. Det er, hvad der kunne ske.