Svær kamp på udebane

Kviks jyllandsserieherrer har udsigt til endnu en meget svær kamp, når de lørdag skal på besøg hos Dronningborg. Randers-mandskabet er, ligesom Kvik, oprykker fra serie 1 og de to hold oplevede nogle jævnbyrdigt og intense kampe i fjor, inden de begge fik billetter til jyllandsserien. Dronningborg løb med titlen puljevinder - kun et enkelt point efter Kvik. Inden efterårets turnering for alvor går ind i sin afgørende og afsluttende fase, ligger de to opkomlinge da også side om side i tabellen. Kvik med 24 point, og Dronningborg med 23 point, og begge i den tunge ende af rækken, kun få point over nedrykningsstregen. Kvik må stadig undvære en langtidsskadet René Hviid, og på listen over skader står nu også Jesper Jung. Kvik kan dog bryste sig af fem kampe i træk uden nederlag. Senest blev det til 1-1 mod et af rækkens tophold, Åbyhøj.