Fodbold

Svær oktober for Hobro

En stribe af fuldtidsproffer venter Hobro IK i den kommende måned.

Træner Jakob Michelsen og Hobro kan se frem til en kæmpe oplevelse mdo Samuel Eto'o og Roberto Carlos.

Træner Jakob Michelsen og Hobro kan se frem til en kæmpe oplevelse mdo Samuel Eto'o og Roberto Carlos.

Når Hobro IK lørdag tager imod Viborg FF, markerer det starten på en stribe vanskelige modstandere for 1. divisionsholdet. - Viborg er en af seks fuldtidsprofessionelle klubber, som næsten helt sikkert ender i top 6, siger Hobros træner Jakob Michelsen. De fem andre er Fredericia, Esbjerg, FC Vestsjælland, Randers og Vejle. De tre førstnævnte er Hobros næste modstandere efter Viborg. - Det er en rigtigt hård periode for os. Vi kommer til at være særdeles undertippede i alle de kampe. Men vi skal bare holde fast i vores koncept og når vi spiller godt, kan vi tage point fra alle, lyder det fra træneren. Lørdagens modstander fra Viborg har skuffet i sæsonstarten og har kun scoret syv mål i lige så mange kampe. Omvendt har Hobro spillet godt, så de to hold ligger i øjeblikket helt lige med ni point hver. - Vi har hjemmebanen, så vi anser det faktisk for en 50/50 kamp. Der er god stemning i truppen, alle mand er klar og hvis vi leverer, kan vi sagtens vinde den kamp, vurderer Jakob Michelsen.