Hirtshals

Svær start for ny færgerute til Bergen

HIRTSHALS: Det er ikke lykkedes Color Line at blive størst på sin nye rute fra Hirtshals til Bergen, der startede i april. De norske færgepassagere holder fast i Fjord Line, som i årevis har besejlet ruten til Bergen via Hanstholm. Fjord Line haft en tilbagegang i passagerantallet på halvanden procent siden Color Line startede sin rute fra Hirtshals. Men samlet set er Fjord Line størst på ruten, med over 62.000 passagerer. Til norske medier vil Color Line ikke oplyse tal for ruten, men erkender at opstarten af den nye rute fra Hirtshals til Bergen, har været sværere end forventet. Fjord Line er ikke i tvivl om, at denne udvikling kan blive starten på en priskrig fra efteråret, når højsæsonen slutter. cvm