Fodbold

Svær udekamp venter Bælum

Bælum/Solbjergs fodboldherrer i serie 3 skal fredag aften ude møde Vaarst/Fjellerad.

Selv om Bælum/Solbjerg vandt den første kamp med 4-1, skal Bælum/Solbjerg ikke vente en let kamp, for Vaarst/Fjellerad har vist god styrke her på det seneste og har også sikret sig en ny sæson i serie 3. Med Bælum/Solbjergs hidtidige resultat med 27 point for ni kampe er der mange hold, som gerne vil slå Bælum/Solbjerg, så der er ingen tvivl om, at holdet skal spille op til sit bedste for at vinde. Til kampen er Jørgen Liengaard og Morten Strelander atter med.