Svært at erkende nederlag

Peter Clausen, Jerup, ophøjer mig (29.11.) til at skulle være valganalytiker. Jeg må betakke mig, for det begiver jeg mig ikke af med at være.

EMNER 1. december 2007 19:49

Den slags har vi dygtige eksperter til, eksempelvis Henrik Qvortrup. Derimod begiver jeg mig gerne af med at kommentere dagspolitiske forhold. Ej heller begiver jeg mig af med at jonglere med politiske tal. Det har altid været en cirkuskunst, som medlemmer af Socialdemokratiet har forstået sig på. Det kan ikke bruges til noget. Det er den røde bundlinie, der må tælle for Socialdemokratiet 13.11. da vælgerne havde talt. Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at jeg ikke ønsker at promovere Helle Thorning Schmidt (S). Hendes valgforlis må stå for sig selv. Men da der tilsyneladende fortsat er nogle, som P. Clausen, der ikke vil erkende det, må det åbenbart gentages, at danskerne 11.13. ikke ønskede eksperimentet Helle Thorning-Schmidt. Jeg kan da godt føle med P. Clausen og andre, at deres favorit ikke blev statsminister, og derfor ikke vil indse kendsgerningen, men forfalder til afmagt og benytter sig af udtryk som forstokkethed og hulemænd om deres modparter. Det er og bliver aldrig sjovt at måtte erkende et nederlag. Men det kan hjælpe at erkende, at modparten altså var bedst. Hvad angår væddemål om en god middag vedr. Helle Thorning Schmidts fremtidige kvalifikationer, blot dette: Jeg indgår af princip aldrig væddemål, uanset gevinstens valeur eller ej. I særdeleshed ikke, når jeg er sikker. Det ville være unfair for modparten. Men selvfølgelig skal P. Clausen fra Jerup da også næste gang sætte sit kryds hos Helle Thorning Schmidt, så hun bare nogenlunde skal være sikker på at komme i nærheden af statsministeriet. Så, husk det! Og sluttelig, som P. Clausen mener, så lad os da blot konstatere, at VK er ¿forstokkede¿. For ifølge dansk ordbog betyder forstokket at være stædig. Og VK er stædig nok til at ville fortsætte den positive økonomiske udvikling som danskerne åbenbart har villet og nydt godt af her i starten af det nye årtusind. Og det fik VK-mandat til at fortsætte 13.11., og så er dén de facto ikke længere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...