Forsikringsvirksomhed

Svært at få erstatning

KØBENHAVN:Man kan godt forstå børn, hvis de bliver fristet af de store maskiner og sanddynger, der tårner sig op på byggepladsen i Storvorde. Men skulle uheldet være ude, så kan det være svært at få erstatning fra forsikringen, hvis eksempelvis 10-årige Peter falder ned i en kloakbrønd og brækker armen. - Hvis børn bevæger sig ind på en byggeplads, så kan de alene få erstatning, hvis ejeren ikke har afskærmet efter forskrifterne eller forbrudt sig mod sikkerhedsreglerne på en måde, som er årsag til et fald eller hvordan man nu er kommet til skade, forklarer forsikringskonsulent Allan Bo Christensen fra Forsikring & Pension, som er forsikringsselskabernes brancheorganisation.