Svært at få ledere

Besparelser er en belastning for nuværende ledere

Esben Heine
Der er store problemer med at finde personer,d er vil gå ind i det frivillige foreningsarbejde. Arkivfoto
1. maj 2012 10:15

- Det bliver stadigt sværere for foreningerne at få folk til det frivillige arbejde. Det konstaterede formand for Idrætssamvirket Brønderslev, Svend Erik Trudslev, på generalforsamlingen. Brønderslev Byråd har valgt at spare 200.000 kr. på leje af haller. Hertil kommer, at brugerbetalingen er sat op med 12 pct. - Det betyder en yderligere belastning af de frivillige ledere i foreningerne. Et konstant økonomisk pres på dette område betyder en yderligere belastning af de frivillige ledere i foreningerne. Et konstant økonomisk pres på dette område betyder, at foreningerne ser sig nødsaget til at hæve foreningskontingentet. - Det er en fremgangsmåde, der rammer de dårligst socialt stillede i vor samfund. Hertil kommer, at flere foreninger i dag har alvorlige problemer med at finde personer, der har lyst til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. - Jeg håber da, at medlemmerne af Brønderslev Byråd fremadrettet vil se alvorligt på denne problemstilling, siger Svend Erik Trudslev. Han fortæller, at de to fritidsguider har udført et stort og betydningsfuldt arbejde til gavn for de børn og unge, som har behov for hjælp, for at komme i gang med en aktiv fritid. - Guidernes arbejde har stor betydning, når antallet af udsatte børn og unge skal nedbringes. - Vi håber i Idrætssamvirket Brønderslev, at der også fremadrettet bliver plads til den for alle parter lønsomme ordning, siger Svend Erik Trudslev. Som noget nyt er der ansat seks specialguider. Deres indsats har meget stor betydning for de berørte unge. Selv om der er sparetider, er der mange projekter i gang. Brønderslev Rideklub har fået godkendt et projekt, der har fået kommunal støtte. Projektet er nu igangsat. Jerslev-Sterup Idrætsforenings hal-projekt ventes sat i gang i løbet af i år. Hjallerup Handicap Idræt har gennem længere tid arbejdet ihærdigt for at finde et nyt sted til en bocartbane. - Det er uheldigt, at den langsommelige udvikling i sagen nu har fået foreningen til helt at opgive projektet. Svend Erik Trudslev fortæller, at der er flere andre projekter på vej, og Idrætssamvirket er ved at skaffe sig et overblik over fremtidige anlægsønsker inden for idrætsområdet. Brønderslev Ordningen - hvorefter der ydes tilskud til foreningerne - er sagt op. Den udløber med udgangen af 2012, og der skal i år forhandles en ny Brønderslev Ordning på plads. Der er nedsat et udvalg, der arbejder med den ny folkeoplysningspolitik. - Vi vil gerne have medlemmer på 15-25 år med i udvalget, men trods henvendelse til flere foreninger, er der ingen, der har meldt sig. Der er stillet en udviklingspulje på 50.000 kr. til rådighed. Pengene uddeles efter ansøgning. De 50.000 kr. er fundet ved at beskære Brønderslev Ordningen. Brønderslev Kommune har også opsagt aftalen om kommunal slåning af græs. - Gebyrer på lokaler er sagt op, og betaling af idrætshaller er blevet beskåret med 200.000 kr. Der er 80 foreninger i Idrætssamvirket med 15.370 år, og heraf er 9.454 medlemmer under 25 år. Nye foreninger er Kamp Sport Nord, Dronninglund Floorball Klub og Brønderslev Cross Klub.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...