Svært at få øje på konspirationsteori

Niels Vagner Skipper Petersen (NVSP) skriver i sit indlæg 18.2. om tre episoder, hvor muslimer har forsøgt at knægte både den kunstneriske frihed og ytringsfriheden. NVSP beskriver det som noget, vi "vægres ved at mindes" og "fortrænger".

Nu er der næppe mange, der overhovedet har hørt om de episoder – hvilket er en forudsætning for at kunne glemme dem – og det må jeg tilstå også gælder mig, men jeg genfandt dem i en artikel af Helle Merete Brix – skrevet for nylig. Derfor har jeg lidt svært ved at få øje på konspirationsteorien om, at der skulle være en strømning i samfundet, hvor kritik af muslimer og islam skulle være fortrængt. Når jeg læser NORDJYSKE, har jeg ikke svært ved at få øje på den. Og kritikken af religiøse fundamentalister kan jeg kun tilslutte mig. Lad os få det frem i lyset, når fanatiske muslimer knægter ytringsfriheden, når ortodokse jøder uretmæssigt tilraner sig land, når højrereligiøse kristne drager i krig på Guds ord, når kristne abortmodstandere dræber læger, der udfører abort, og brænder deres klinikker ned, når nationalistiske hinduer stormer moskeer og dræber folk på grund af deres religiøse overbevisning (eller mangel på samme), når buddhistiske regeringstropper dræber tamiler. Listen er lang og kan fortsættes i det uendelige. Det er blot ikke religionen, der er farlig. Det er fundamentalismen – når man tror, man har fundet den evige sandhed, som alle andre også må tilslutte sig. Jeg er ikke religiøs – men selvfølgelig "kulturkristen" – men jeg vil naturligvis forsvare religionsfriheden. Vi må have lov til at tro på alt det sludder, vi har lyst til – det gør jeg selv. Men at tro, at det "onde" består af islam, og det "gode" hviler i os, er både naivt og farligt. Personligt stammer mit væsentligste kendskab til muslimer fra solidaritetsarbejde med byen Tuzla under borgerkrigen i eks-Jugoslavien. Her insisterede byens borgere på sameksistens på tværs af etnicitet. Man så stort på, om mennesker var kroater (katolikker), serbere (ortodokse) eller bosniere (muslimer). Derfor modtog man tusinder af flygtninge fra krigen, og det var ikke uproblematisk. Men troen på, at bag facaden af tro, hudfarve, etnicitet, social status osv. er vi alle mennesker, var så stærk, at det kunne lykkes. Derfor så jeg gerne, at forsvaret for ytringsfriheden blev rettet mod alle højreorienterede fundamentalister, uanset om de hedder Jesper Langballe eller Abu Laban.