Lokalpolitik

Svært at finde kvindelige kandidater

Når kvindelige kandidater har meldt sig, bliver de valgt lige så hurtigt som mændene

NORDJYLLAND:At få valgt kvinder til byråd og kommunalbestyrelser er ikke det store besvær. Problemet ligger i virkeligheden et lag dybere - det er nemlig meget svært at få kvinder til at stille op som kandidater. Det er en af konklusionerne i rapporten "Kvinder i kommunalpolitik" som ph.d. studerende Tina Kjær Bach, FREIA, Center for Kønsforskning, Aalborg Universitet, netop har udarbejdet for Ligestillingsafdelingen. Procentvis bliver der valgt næsten ligeså mange kvinder, som der blev stillet op. De fleste politiske partier vil gerne have kvindelige kandidater. Det oplevede Vibeke Gamst, der efter kort tid som medlem af Det Konservative Folkeparti blev spurgt, om hun ville stille op til byrådet i Aalborg. Med tre hjemmeboende børn og arbejde var svaret nej, men forud for valget i 2001 svarede hun ja - da var det yngste barn på vej i gymnasiet. - Politisk arbejde i Aalborg Byråd koster noget, der ligner et halvtids arbejde. Men tiden skal findes, så der må tages nogle valg, siger Vibeke Gamst. Hendes kollega i Aalborg Byråd, socialdemokraten Mai-Britt Iversen, er i gang med sin anden periode. Undervejs har hun haft oplevelser, som næppe nogen af hendes mandlige kolleger kan genkende: - Der er ingen af mine mandlige kolleger, der bliver spurgt, hvem der passer deres børn. Men det gør jeg. Som kvinder balancerer vi i højere grad på en knivsæg - og det er altså stadig kvinderne, der tager barselsorloven, slæbet i hjemmet og den dårlige samvittighed. Partierne er knasten Den manglende opstilling og valg af kvinder kan ikke forklares med mangel på politisk interesserede kvinder. Når det gælder skolebestyrelser, institutionsbestyrelser, ja det nære demokrati i det hele taget, så udgør kvinderne en meget stor del af de aktive. Men rekrutteringen til kommunalpolitik sker først og fremmest gennem de politiske partier. Og dér fylder kvinder, især unge kvinder, ikke ret meget: - Partierne er den virkeligt knast i vores repræsentative demokrati. Mænd over 50 er stærkt overrepræsenterede, og det betyder meget for rekrutteringen. Når kvinderne vælger dem fra, så skyldes det ikke mangel på selvværd, det er snarere et positivt fravalg, siger lektor, ph.d Ann-Dorthe Christensen, FREIA. Hun mener, at lokalråd eller en anden form for lokalt demokrati kunne være fornuftigt for af hensyn til ligestillingen. Men også den kommende kommunalreform er en god anledning: - Når der bliver færre pladser, så kommer magteliterne i spil. Og det vil være en oplagt anledning - også for partierne - til at sætte fokus på problemet, mener ph.d. studerende Tina Kjær Bach, FREIA. Et af de partier, der måske burde sætte mere fokus på spørgsmålet, er Socialdemokratiet i landsdelens største kommune, Aalborg. Kun tre af partiets 12 medlemmer af byrådet er kvinder - og det undrer både Vibeke Gamst og Mai-Britt Iversen. - Det er pudsigt, at netop socialdemokraterne står så svagt. Traditionelt har meget af kvindebevægelsen jo rod netop der, siger således Vibeke Gamst. I hendes konservative gruppe er kvinderne ligefrem i flertal med to ud af mandater. Mai-Britt Iversen er ikke særlig stolt af den beskedne repræsentation i sit parti, der sættes yderligere i relief af den kendsgerning, at Socialdemokraterne typisk har flere kvindelige end mandlige vælgere - men altså langt færre kandidater: - Dermed signalerer vi, at enten er kvinderne for dårlige eller også tager vi dem ikke alvorligt. Og det er altså et par dårlige signaler at sende, mener Mai-Britt Iversen, der har taget emnet op i partiet forud for forårets opstilling til byrådsvalget i november.