Svært at forstå?

Svar til Eli Billingsøe (24.6.): Er der nogen, der har problemer med sandheden, er det ikke Pia Kjærsgaard eller DF.

Det er mange gange blevet forklaret i tv (og af mig i læserbreve), at DF var nødt til at gå til forhandlinger om efterløn og pensionsalder. Kan man regne og lægge sammen, er det såre nemt at forstå. Regeringen ville gerne have et bredt forlig. Hvis ikke DF gik med, ville det blive en yderligere forringelse af efterløn- og pensionsalder, forstået således, at en mindre forringelse er at foretrække frem for en stor. Det kan ikke være svært at forstå. Vi lever jo i et demokrati, hvilket betyder, at man forhandler sig frem til det, som alle, der går med i forhandlinger, kan blive enige om, og går man ikke med, har man ingen indflydelse overhovedet. Eli Billingsøe, det må være dejligt at vide, hvad Thor P. vil og gør med en dagsorden, men her er det nok kun ham selv, der ved det, for i tv er hans udtalelse, at DF som altid er behagelig at forhandle med. Det har du måske ikke hørt? Så ikke meget tyder på, at din spådom går i opfyldelse. M.h.t. den påstand, du har om, at DF ingen selvstændig politik har, så er nok en af de få, der ikke kender den. @Brød.8.note-u-indryk-vers:Bodil Pingel Ranunkelvej 67B, Hobro