Svært at håndhæve rygeforbud
Skole tror ikke på, at et generelt forbud mod at forlade skolens område vil løse problemet med rygende elever

Skoleleder Rene Arnold Knudsen, elevrådsformand Jonas Bonne Jørgensen og næstformand i elevrådet Eva Dong tror ikke på et forbud.
AALBORG:På Herningvejen Skole i Aalborg Øst tror skoleleder Rene Arnold Knudsen ikke, at et forbud mod at forlade skolens område vil løse problemet med rygende elever.- Vi har i forvejen i politik om, at man ikke må forlade skolens område i pauserne. Men vi håndhæver det ikke så strengt, at eleverne får nej til at smutte hjem og hente gymnastiktøj eller lignende, fortæller han. Ifølge Rene Arnold Knudsen er der pt. mindre end en håndfuld af eleverne på Herningvejen Skole, der ryger. Og selvom han er enig i, at det bør stoppes, tror han ikke, et forbud er vejen frem.
Flytter bare problemet
- Det er jo også et spørgsmål om, hvordan vi skal udmønte det, påpeger han.- Bortviser vi eleverne for at ryge, flytter vi jo bare problemet til en anden skole. Elevrådsformand Jonas Bonne Jørgensen er helt enig. - Jeg tror ikke, det vil få nogen til at stoppe. Og får vi et totalt forbud mod at forlade skolen, rammer det jo også alle os andre, siger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.