Naturkatastrofer

Svært at håndtere katastrofe

En halv snes dage efter naturkatastrofen, som er tæt på at have kostet 150.000 dødsofre i lande og på øer omkring Det Indiske Ocean, kan man godt fornemme, at det er begyndt at blive hverdag. Ikke for de efterladte og andre udsatte på stedet - men for danskerne. Populært sagt er chok blevet til brok. Først og fremmest føler danske ofre for katastrofen sig åbenlyst svigtet af de danske myndigheder, især Udenrigsministeriet, som beskyldes for at have været længere tid om at reagere end tilsvarende ministerier i andre lande - og såmænd også langsommere end eksempelvis private danske forsikringsselskaber. På samme måde møder ansatte på de danske ambassader i katastrofeområdet kraftig kritik for slet ikke at være til stede på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Forhåbentligt vil Udenrigsministeriets egen undersøgelse af forløbet få belyst, om der er grund til kritik for smøl. Og indtil da kan ministeriet vel vanskeligt gøre andet end at tage kritikken til sig. Med foreløbige undskyldninger fra direktør Friis Arne Petersen som: "Noget af det, vi har gjort, har ikke været rettidigt nok". Og: "Katastrofen kom med en sådan kraft, at ingen var i stand til at håndtere den". Umiddelbart kan man vel dårligt forlange af Udenrigsministeriet eller af andre offentlige eller private instanser, at man er i konstant alarmberedskab over for en katastrofe af Tsunamis heldigvis yderst sjældne omfang. Og så kan det godt være svært at dele den meget kraftige kritik, som dansk politi har mødt ved at lægge en liste over formodede savnede ud på sin hjemmeside - en liste, der efter få døgn har vist sig at være alt for pessimistisk. For mens vel især Sverige lider under tusinder af dræbte og savnede, bliver antallet af savnede danskere ved med at falde. Selvfølgelig er det ubehageligt at stå opført på en sådan liste - eller kende nogen, der står opført der - med set i det helt store døds- og ulykkes-perspektiv er det unægteligt et positivt problem, ligesom politiet uden tvivl ville have mødt endnu mere kritik, hvis man havde underdrevet omfanget af ulykken eller helt havde undladt at informere befolkningen.

Forsiden