"Svært at have kendte forældre"

Lars Mygind har levet et hårdt liv i en landskendt familie. Han har altid kæmpet for forældrenes anerkendelse. Først i teaterverdenen - senere som arrogant forretningsmand med trang til alkohol

Uddannelse 19. oktober 2005 06:00

Da Lars Mygind er 11 år gammel, bor han med sine forældre og lillebror i Charlottenlund på Sjælland. Lars elsker at stå op om morgenen, for så spiser han morgenmad sammen med sin far. Men han hader at gå i skole. Drengene på Skovshoved Skole kalder ham bøsse. Det sårer ham. Derhjemme mangler han opmærksomhed. Lars' forældre sørger for at han får de bedste fester, ferier og fødselsdage, men de har travlt med at arbejde, så han føler sig svigtet. Samtidig føler han, at broderen Peter får al opmærksomheden ved at lave ballade. Lars laver også ballade, men forældrene opdager det bare ikke. Nede i krybekælderen har han tyvekoster for flere tusinde kroner. Han bryder ind i både nede på havnen. For at få opmærksomhed, viser han en dag sin far, hvad han har stjålet. Faren siger, at sådan noget bør han altså ikke gøre. Det er alt. Lars havde håbet på, at det ville forandre bare et eller andet, for han er træt af livet. Har lyst til at begå selvmord. Fra storby til Tornby I dag er Lars Mygind 43 år gammel og bor i Tornby med sin kone Hanne Heilesen. Han har i dag et helt nyt forhold til sin mor, far og lillebror. Efter et hårdt liv både indenfor teaterverdenen og i forretningslivet har han skiftet kurs. Fra at være en arrogant og angstfyldt forretningsmand i et fint jakkesæt har han fundet ro som tankefelt terapeut. Han er ikke længere fyldt op med evig bekymring for at klare sig godt. Sådan som han konstant gjorde før i tiden. Panikangst i månedsvis Lars Mygind er 22 år gammel. Han er netop kommet hjem fra et job i Belgien. Belgien var ikke længere noget, da han bliver sat til at sælge engangsbestik. Nu vil han prøve noget nyt. Han ringer til sin mor. Det er en let mulighed for at komme videre. - Jeg spurgte hende: "Mor er der plads til mig på teatret". Og så sagde hun straks: "Det finder vi ud af." Men Lars føler ikke, at han får anerkendelse for sit arbejde på teatret. Det trykker ham. - I en periode havde jeg panikangst. Jeg var lukket inde i min lejlighed i tre måneder. Planlagde, hvornår jeg skulle gå i supermarkedet, så der var færrest folk, jeg kunne rende ind i, husker han. - Derfor ville jeg gerne arbejde for min far. Nu havde jeg jo ikke fået mors anerkendelse i teaterverdenen, så måtte jeg få fars i erhvervslivet, fortæller Lars Mygind, der bliver direktør i faderens firma. Her arbejder han i tre år. Lars er god til at lede, men det fører hurtigt til afhængighed af både vin, whisky og smøger. Arrogant og angstfuld Arbejdsugen varer typisk omkring 80 timer. Lars Mygind er nu først i 30'erne og har direktørjob i software-virksomheden Intellix. En pakke smøger og et par flasker god vin bliver hverdagskost, når han om aftenen skal slappe af hjemme i ejerlejligheden på Frederiksberg indrettet med lædersofaer, stål og stil. Det sociale liv er der ikke plads til. Vennerne gider ikke at høre på Lars Myginds evige snak om forretningsforbindelser. - Jeg var overvægtig, anspændt, fordomsfuld og angst for at miste kontrollen, men min følelse af ikke at være god nok drev mig videre. Jeg skulle overbevise min mor og far om, at jeg godt kunne klare det, siger Lars Mygind, mens han viser et gammelt billede, hvor han står sammen med moderen Jytte Abildstrøm og broderen Peter Mygind. - Her ser jeg ældre og mere slidt ud. Dengang det blev taget, havde jeg det psykisk dårligt, fortæller han. I seks år af Lars Myginds liv kører det ud af det forkerte spor. Drak som mor og far - Det hele begyndte med, at jeg vandt 100 flasker vin i en salgskonkurrence, og de skulle jo drikkes, fortæller han. - Jeg havde lyst til at drikke, fordi jeg havde så mange uforløste følelser i kroppen, og jeg kunne ikke finde ud af at udtrykke dem, så jeg undertrykte dem i stedet. - Jeg fattede ikke, det var så galt. Jeg gjorde jo bare ligesom mor og far. Jeg drak kun god vin og de dyreste whiskyer, så jeg følte mig ikke som en rigtig alkoholiker. Men det gik så op for mig, da jeg så en ubehagelig kampagne med, at mænd kun må drikke 21 genstande om ugen. Jeg kunne se, at hvis min uge startede mandag, så var jeg nået op på max antallet om tirsdagen, fortæller Lars Mygind. Svigtet i min barndom Som 38-årig holder han op med at drikke. Han får job som salgschef. Det er gået op for Lars, at direktørjobbet ikke gør ham lykkelig. - Jeg nød det ikke, når det gik godt. Jeg var irriteret på min far, så jeg tænkte, hvis jeg fik fiasko, så ville jeg straffe ham. Desværre gik det mest ud over mig selv. I otte år gik Lars Mygind til terapi. Årsagen til, hvorfor han havde været så angst, var svær at forklare. - Jeg ved bare, at jeg følte mig svigtet i barndommen. Jeg var hele tiden angst for at være usynlig. Jeg følte der var sat krav til mig for, hvad jeg skulle opnå, siger han. Uddannelse til terapeut Han begynder derfor til åndedrætsterapi i 1997, og det bliver et stort vendepunkt i Lars' liv. Han smider i et snuptag både alkohol og smøger på hylden. Han og konen Hanne rejser til Belgien for at uddanne sig til åndedrætsterapeuter og bosætter sig senere i England for at arbejde. Men Hanne får hjemve. Hun vil flytte til Tornby. Lars er skeptisk. Men han tager med hende tilbage til Danmark i år 2000. Et par år senere uddanner han sig til tankefelt terapeut. En terapi, der hjælper på følelsesmæssig og fysisk ubehag gennem stimulation af kroppens energibaner. Lars er begejstret for den alternative behandlingsform, for han har selv prøvet det. Det har hjulpet ham. Nu har han har egen klinik i hjemmets gamle garage og i København. Han holder foredrag to-tre gange om ugen. Bonus i familieforholdet - Jeg er glad for mig selv i dag. Min største succes er, at jeg har været med til at uddanne 200 tankefelt-terapeuter, siger Lars fra hjemmets udehus. Haven brydes af et kæmpe æbletræ. Katten Floppy hviler sig på havemøblerne. Drømmen er, at der bliver uddannet 10.000 tankefelt- terapeuter i løbet af de næste 10 år. Lars Mygind er vild med sit nye erhverv, men da han skiftede til det alternative, var han mere skeptisk. I hvert fald i forhold til familien. Han var sikker på, at familien ville droppe ham. Mor, far og bror havde altid gjort grin med terapeuter. Det havde han egentlig også selv. - Men jeg har fået støtte og anerkendelse for mit arbejde. Både min mor og far har set mine foredrag og rost dem - og de er altså kritiske. Så efter jeg for fem år siden fulgte mit hjerte, har det nu givet bonus i relation til mine forældre. Vi ser mere til hinanden og nyder mere at være sammen. Føler succes hver dag Indtil han var 35 år gammel var hans liv at leve op til det, han troede var forældrenes krav. - Men jeg fortryder ikke mine valg. Hvis jeg ikke havde lidt og haft det så hårdt med at ligge i sengen med angst, være alkoholiker, storryger, havde startet seks virksomheder, hvor tre af dem er lukket, blevet fyret to gange, ville jeg ikke være en så god terapeut i dag. Jeg forstår bedre andres problemer, mener Lars Mygind. I dag har han mange timer, hvor han har følelsen af at være en succes. Ikke finansielt, men menneskeligt. - Prisen for min succes har været, at jeg i dag har brændt en halv million kroner af på personlig udvikling, ved at gå i terapi og tage kurser, der koster kassen. Men om det er det værd? Ja, helt sikkert. I dag beskriver Lars sig selv som rolig, legende, spontan og glad. Han fik droppet sin dårlige livstil og ændrede sig til sin engang helt diamentrale modsætning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...