Svært at lære nyt

Der er altid svært at begynde på noget nyt.. Man kan glæde sig så intenst, at det bliver frygteligt.

Slår forventningerne til? Kan jeg leve op til dem? Nu, hvor alt mere er end nogensinde er overgange til nye overgange. Det kræver mod at sætte sig på skolebænken efter 30 år på arbejdsmarkedet. Et nyt marked begynder, og det er min sidste chance for at være med i samfundsprocessen. Det drejer sig om at komme ind i en proces – tænke, handle, føle nye tilstande – enten alene og ensom eller i grupper, der kræver, at man giver afkald på noget af sig selv for at være i proces, Det er ganske udmattende for nye udøvere, der vil med på vognen. Og det skal man. Ellers er det for sent, og du er tabt bag en vogn. Jeg må holde ud. Stå distancen. Jeg lærer mere og mere. Tiden står ikke stille. Det drejer sig om at være dynamisk, åben effektiv i alle situationer. Følge med i de sidste nyheder på det lokale og globale plan. Akkuratviden. Netop. Man glemmer alt det, man har glemt. Har ikke tid til at se ud af vinduet. Opgaverne venter på at blive løst, så man kan komme til de rigtige opgaver. Dem, der tæller i samfundet, er vigtige og betydningsfulde for helheden, jeg ofrer mig for. Det er resultater, der tæller her og nu. Det på den anden side må vente til senere. Hvad var det nu, jeg tænkte på? Jeg kan ikke huske det mere. Noget aldeles tåbeligt og unyttigt. Nogle ord fra et digt, jeg alligevel ikke forstår. Tænk at sige "at leve er at være vanvittig og nære store drømme." Godt, at jeg har min forstand i behold.