Svært at lette skatten

Det skal kunne betale sig at arbejde - men for hvem? Svarene er mange, og problemerne ligeså, når regeringen i dag skal forsvare sin skattepolitik i Folketinget

Skattepolitik 14. januar 2003 07:00

KØBENHAVN: Skatten på arbejde skal ned, er politikerne enige om, men så hører enigheden også op. Hvem der skal have skattelettelser og hvordan de skal finansieres, er et stridspunkt, som splitter alle partier – også regeringspartierne. Mens Venstre vil lette i bunden, ser de Konservative hellere en lettelse i toppen og en afskaffelse af mellemskatten. Dermed er der lagt op til en livlig debat i dag, hvor oppositionen har indkaldt regeringen til at gøre rede for sine tiltænkte skattelettelser. Regeringen har lovet skattelettelser fra 1. januar 2004, men spørgsmålet er, hvor mange penge der overhovedet er til skattelettelser. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen kan ikke se, at der er et råderum for mærkbare skattelettelser i lang tid frem, og det øger sandsynligheden for, at regeringen vil rette fokus mod top- eller mellemskatten. - Det er nok nemmere at gøre en skattelettelse synlig ved at rykke på top- eller mellemskat, fordi man kan skære et par procenter, uden at det koster så meget men alligevel kan ses, siger Peter Birch Sørensen. Denne løsning kan få folk til at arbejde mere, fordi de får mere ud af deres løn. Til gengæld får det ikke flere ind på arbejdsmarkedet, og det øger den økonomiske ulighed. Peter Birch Sørensen understreger, at der heller ikke er belæg for at hævde, at denne løsning er væsentlig mere effektiv end at indføre et beskæftigelsesfradrag, selvom det er den fremherskende holdning i erhvervslivet. - Det, der forekommer mest sandsynligt, er, at man nu lægger op til minimale skattelettelser fra januar 2004, for man har ligesom bundet sig til, at der skal ske et eller andet, men det bliver nok helt symbolsk, mener Peter Birch Sørensen. Allerhelst så han, at regeringen slog koldt vand i blodet og ventede med at lette på skatterne, indtil finansieringen er på plads. Ikke mindst fordi det stigende antal ældre for alvor vil slå igennem fra 2010 og dermed udfordre det statslige budget. Og hvis økonomien ikke er forberedt på det, fordi pengene er blevet brugt til ufinansierede skattelettelser, vil det kræve nye skattestigninger, forudser han. Professor og tidligere vismand Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus, mener også, at mulighederne for skattelettelser er meget begrænsede i øjeblikket. Derfor ser hun også helst, at regeringen venter og eventuelt slår en skattereform sammen med en reform af velfærdsydelserne. Ligesom Peter Birch Sørensen advarer Nina Smith kraftigt imod at kaste sig ud i ufinansierede skattelettelser. - Vi har endnu ikke fundet nogle selvfinansierende skattelettelser, og derfor vil der opstå et hul i økonomien, hvis man laver ufinansierede skattelettelser, også selvom man tager de dynamiske effekter i betragtning, siger Nina Smith. Indtil videre afviser Venstre dog at benytte sig af ufinansierede skattelettelser. Til gengæld forventer oppositionen i dag at få svar på, hvordan regeringen så vil sikre sig, at skatten på arbejde kommer ned.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...