Hallund

Svært at rejse med NT

BRØNDERSLEV:For en sen arbejdsdag kan gøre den kollektive trafik umulig. Efter klokken 19 kan man nemlig ikke komme til Hallund fra Brønderslev. Det oplevede Kirsten Jæger Hestehave, da hun skulle til sin kæreste torsdag. Hun var nødvendigt for hende at komme til sin fysioterapeut. Men terapeuten kunne først tyve minutter i syv om aftenen, hvorefter hun skulle ud og nyde en aften med kæresten i Hallund. Men efterhånden som dagen skred frem, gik det op for hende, at mulighederne for at komme derover var dårlige. For ikke at sige umuligt. - Jeg er vred over den manglende respekt for deres kunder, lyder det fra hende. Ifølge Rejseplanen og NT er sidste mulighed for at komme fra Brønderslev Station til Hallund klokken 18:22. Næste mulighed er at tage afsted klokken 23:57 - og være i Hallund 6:20 næste morgen. NT har indsat teletaxaer i stedet for eventuelt aflyste busser, men da NORDJYSKEringede til selskabet for at få oplyst, hvornår de går, lød det, at de gik mellem 18 og 19 i efterårsferien - ikke senere. - Det er nærmest blevet umuligt at tage til arbejde, siger Ole Jespersgaard (S). Men tiderne er ikke eneste problem med teletaxaerne. - Personligt kender jeg ikke til systemet. Almindelige mennesker ved ikke, hvordan man gør. Det er NT, der driver det, men forsyningsudvalget, der har ansvaret. Og manden, der sidder i formandsstolen, er Ole Lysgaard Jensen(V). Nu vil han have undersøgt den konkrete sag allerede mandag - og vil tage problemerne omkring transporten op i udvalget. - Hvis folk føler sig dårligt behandlet, er det ikke godt nok. Men vi får ikke mange klager, fortæller han. Samtidig vil han tage kontakt til Kirsten Jæger Hestehave. - Det er ikke altid, vi kan gøre folk tilfredse, men vi kan sommetider fortælle dem, hvorfor tingene er, som de er.