Skovbrug

Svært at se skoven for bare stammer

Forsøg med bevaring af gammel stævningsskov med flerstammede træer i Katsig

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her har skovarbejdere været i gang med at rydde en lysning men ved et uheld "stævnet" et træ i stedet for at fjerne det. Foto: Kim Dahl Hansen

KATSIG:Bøgeskoven i Katsig ser anderledes ud end en typisk bøgeskov med høje, rette stammer i Østjylland eller på Sjælland. I Katsig er mange af bøgetræerne flerstammede. Frederikshavn Kommune har besluttet at afsætte 50.000 kr. til at bevare og genskabe den særlige skovtype i Katsig Bakker ved Skærum. Det sker i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Hjørring Kommune og Københavns Universitet. Bøgen i Katsig adskiller sig ikke genetisk fra andre bøgetræer. Når det flerstammede bøgetræ hyppigt optræder i Nordjylland, så hænger det sammen med kulturelle forhold. - Den flerstammede bøg er resultat af en form for skovdrift, som tidligere var udbredt i Vendsyssel, fortæller naturmedarbejder Søren Brøndum, Frederikshavn Kommune. . I Vendsyssel er vi tæt på bøgens nordgrænse. – De forsøg, der gjort på skabe rentabel drift af bøgeskov til tømmerproduktion i området er ikke faldet heldigt ud, fortsætter han. Katsig og andre områder med selvgroet bøgeskov blev i stedet til "stævningsskov". Her brugte bønderne skoven til at hugge brænde og lysningerne til græsning for kreaturerne. – Det skete så sent som under 2. verdenskrig, fortæller Lars Brøndum. Bønderne ville helst have tynde stammer. Så var det nemmere at save dem til brændsel. De slanke stammer kunne også bruges til vognhjul og "gærdsel" – kreaturindhegning. Ved at skære træet ned opnåede bønderne, at stubben skød på ny og blev flerstammet. Bønderne fik træer med endnu flere af de foretrukne tynde stammer. Når kvæget gnavede friske skud af små træer i lysningerne, så havde det samme virkning som bøndernes skovdrift: endnu flere flerstammede træer. Hvis man ikke gør noget, vil de de flerstammede bøge efterhånden forsvinde. – Bøgetræer bliver kun 200-400 år gamle, og stævningsskoven fornyer ikke sig selv. De nye træer, som vokser op, vil blive enstammede. Vi ønsker at bevare stævningsskoven. Det er godt for biodiversiteten. Der bliver mere lys i skoven og et rigere dyreliv med gode levesteder for fugle og insekter. Samtidig vil vi gerne bevare skovtypen for at kunne fortælle historien om en gammel driftsform, siger Søren Brøndum. – Stævningsskoven er på en måde et levende link til historien. Derfor bliver der arbejdet med at genskabe stævningsskoven. Både i Katsig og andre steder i landet. Men megen af den gamle skovbrugsviden er forsvundet sammen med de folk, som i sin tid udøvede den. – Bevaring af stævningsskov indgår i en skovudviklingsplan, som regeringen besluttede i 2002, fortæller Søren Brøndum. Planen sigter på at bevare forskellige skovtyper. Professor i skovbrug Jens Peter Skovsgaard er tovholder for det bevaringsprojekt, som Frederikshavn og Hjørring Kommune, Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Universitet samarbejder om. Lars Brøndum agter i Katsig at afprøve forskellige metoder til at få træerne til at skyde igen, En af måderne bliver at fælde alle stammer på nær en enkelt i flerstammede træer. Men det vil ske i et område, der ligger lidt væk fra de mest benyttede stier i Katsig. – For det kommer til at se voldsomt ud og folk kan have svært ved at forstå, at man også fælder træer for at skabe mere natur, siger Søren Brøndum.