Svært at være rummelig?

Hvad sker der, når man politisk sætter fokus på en rummelig folkeskole?

Det første, der sker, når vi fra politisk side får ordre om at igangsætte en udvikling eller give tilbagemelding på alle de spørgsmål, der nu kan opstå i politiske sammenhæng er, at vi oplever en "forstyrrelse". Dels kan det, rent ud sagt, være irriterende, at alle skoler skal forholde sig til én problemstilling, som én politiker har hørt om ude i byen – det sker jo. Dels er der en tendens til, at man, som politiker, får sin legitimitet for resultater f.eks. hvor meget har man sat i gang – og "sørget for". Vi, der er i skolens liv, må leve med, at vi er ansatte i politisk styrede organisationer. Uanset hvor høj eller lav grad af seriøsitet vi, med professionelle øjne, gennemskuer grundlaget for beslutningerne med. I forvejen er skolen en organisation, der er fyldt med kommunikation og beslutninger. Vi keder os aldrig, dybest set øver vi os i at leve med et konstant flow af krav og forventninger – uden fælles logik. Der er som at være med i en håndhængt dogmefilm, hvor vi ikke kender manuskriptet, fordi det ændrer sig fra situation til situation. Vi er professionelle, der vil det bedste for alle vores elever, og vi er i den situation, at det er der mange andre end os, der vil – uden at have den store professionelle indsigt – det er vilkårene. Da det blev besluttet, at vi nu skulle fokusere på en rummelig skole, var det en anledning til at sortere i alle de mangfoldige fokusområder, skolens virksomhed dagligt rummer. Vi spurgte os selv: Hvad er sværest for os? Hvor er det svært at være rummelige? Svaret var det barn eller de få børn, som fylder så meget, at al undervisning nærmest bliver tilsidesat på den baggrund. Og det har vi seriøst gjort. Børn med adfærds- kontakt- og trivselsproblemer (AKT) kan nemt komme til at fylde meget, med risiko for at vi anvender for meget tid på at løse problemer og konflikter i stedet for at undervise. Et AKT-team bestående af to pædagoger og tre lærere går rundt med mobiltelefon i lommen, der vibrerer, når der er brug for en ekstra voksen til at hjælpe med at løse nogle konflikter eller problemer i en klasse eller omkring et barn. Teamet er gode til at gå ind og hjælpe med at se anderledes på, hvad vi tidligere ville kalde "problembørn" eller "problemklasser". Nu ser vi meget mere bevidst på relationerne omkring børnene. Det er sund undren at tale om det faktum, at Peter egentlig trives og har det godt i nogle sammenhænge og ikke i andre. Hvad sker i relationer børn – børn og børn – voksne, når noget ikke fungerer? Og hvad kan forklaringen være på, at det fungerer godt i andre sammenhæng? Kan vi overføre den viden? AKT-teamet hjælper såvel børn, deres forældre som deres kolleger med at skabe et godt undervisningsmiljø. Tidligere oplevede en del af skolens børn, at deres undervisning skulle foregår i et støtte- eller sprogcenter. I dag hedder det kompetencecenter. Vi har stadig nogle mindre rum, hvor man som lærer kan give børn intensivt kursus i eks. stave- og læsetræning, men de lærere, der tidligere havde mange timer der, er i dag ude i årgangen som ekstra lærer. Deres særlige faglige kompetencer kommer flere børn til gavn og glæde. Ressourcerne er fortsat målrettet børn med særligt behov, men vi er meget mere opmærksomme på at tænke holddannelse, således at flere børn får gevinst af ressourcerne og de børn, der tidligere følte sig anderledes ved at være meget adskilt fra klassen, er nu en del af årgangen, hvor alle børn er noget særligt. På samme måde er en ret stor del af vores elever fra Centerklasserne integreret ud i årgangen, så tilgangen er, at ressourcerne følger barnet. Der er gang i den med udvikling af forskellige metoder, der alle tager afsæt i børnenes styrkesider. Individuelle udviklingsplaner arbejder vi med på vidt forskellige måder i skoleforløbet. Ved skole-hjemsamtaler er der mange, der indgår aftaler og "kontrakter". Det er spændende at læse de mange former for aftaler der indgås, og jeg ser særdeles gode muligheder i at få fokuseret på det væsentlige og få fulgt op på det aftalte. Vi får mange nye elever fra andre skoledistrikter. Der er frit skolevalg. Så længe der er plads i årgangen, skal vi sige ja til de forældre, der ønsker at flytte deres barn til Vester Mariendal Skole. En stor del af de nye elever vi får, har haft det svært, hvor de var. Så vi oplever, at når vi bruger god tid til og skærper opmærksomheden om en god skolestart for de nye elever, falder de hurtigere til og trives med vores krav om personlig, social og faglig indsats. Se det var en kort udgave af evaluering og status, den videre udvikling er også sat på skinner. Så der er kommet noget godt ud af udfordringen. Grethe Andersen er skoleleder på Vester Mariendal Skole, Stjernevej 1, Aalborg. E-mail: gande@daks.dk.