Svært at være skole i den lille kommune

Hver fjerde nordjyske skoleleder efterlyser flere midler for at leve op til landspolitikernes krav

NORDJYLLAND:Folkeskolen mangler penge. Det er mange nordjyske skolelederes kontante svar på folkeskolens situation lige nu. Mens hver fjerde nordjyske skoleleder mener, at der ikke er penge nok til at levere en undervisning, der lever op til folkeskoleloven, er hveranden skoleleder af den overbevisning, at skolernes midler til specialundervisning af de svage ikke er tilstrækkeligt. Hertil kommer, at hver femte skoleleder finder, at skolerne ikke er i stand til at tilbyde tidssvarende undervisningsmaterialer til eleverne. NORDJYSKE Stiftstidende har taget pulsen på de nordjyske skolers situation i en tid, da kommunerne presses til at skære på skolebudgetterne for at skaffe penge nok til de lovbundne socialudgifter, samtidig med, at undervisningsministeren for små to måneder siden omsider fik et folkeskoleforlig igennem med store samarbejdspartnere som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Der ønskes mere faglighed i skolen og flere timer til både dansk, matematik, engelsk fra 3. klasse mod hidtil fra 4. klasse, en ekstra time i fysik i 9. klasse samt en ekstra times idræt i 6. klasse. 146 skoleledere er blevet spurgt i NORDJYSKEs undersøgelse, og 79.9 pct. har svaret tilbage. Klappet i hænderne Der blev næsten klappet i hænderne, da det en novemberdag sidste år lykkedes undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) at nå frem til sit hårdt tilkæmpede forlig om fremtidens folkeskole. Målene skal være klare. Vore børn skal lære noget, så de tåler sammenligning med børn i andre lande. Der skal gives mere undervisning i dansk og matematik, og samtidig skal folkeskolen være mere rummelig. Færre skal udskilles til specialundervisning, der er ved at løbe løbsk i forhold til såvel kommunale som amtskommunale budgetter. - Der mangler sammenhæng mellem mål og ressourcer, siger formanden for de nordjyske lærere, Bjarne Krogh, Aalborg De fleste kommuner har i indeværende år måttet skære ned på skolebudgetterne. På landsplan har man bl. a. rettet blikket mod de små skoler som er forholdsvis dyre i drift. En snes står over for nedlæggelse. Hertil kommer, at skolerne ikke ved, hvad de har af midler at gøre godt med, når de her i foråret skal lægge skemaer for det kommende skoleår. Resultatet af forliget, som skal udformes i en ny lov, er ikke vedtaget i Folketinget, og ingen ved helt præcist, hvornår den bliver det. Men jo da med al sandsynlighed inden sommerferien. - De, der har det sværest, er de små landkommuner, siger formanden for Danmarks Lærerforenings nordjyske ledergruppe, skoleleder Torben Falgren, Fjerritslev Skole. Her er der i forvejen skåret ind til benene i de kommunale skolebudgetter. Foruden Fjerritslev nævner han også Brovst og Pandrup. I Fjerritslev Kommune skal der spares 1,7 mio. kroner i indeværende skoleår. Man har dog besluttet sig for, at undervisningen og skole-hjem-samarbejdet skal bevares samt lejrskoletilbuddet på 6. klassetrin. - Lovbundne udgifter tynger navnlig de små kommuner, og derfor får man pr. automatik skolerne og daginstitutionsområdet i kikkerten som besparelsesobjekter, siger han. Skemaer til lærerne Om usikkerheden om skoleforligets udmøntning tilføjer Torben Falgren: - Vi bliver nødt til at arbejde, som om loven er vedtaget, for lærerne skal have deres skemaer ud fire uger før det nye skoleårs start. Torben Falgren retter ikke skytset mod kommunalpolitikerne, men konstaterer, at det er svært for skolelederne at leve op til det, der besluttes på Christiansborg. Der mangler timer til at udføre det, folketingspolitikerne gerne vil have. - Engang arbejdede vi med vejledende timetal og et plus. I dag hedder det minimumstimetal og et plus. Undersøgelser har vist, at det antal undervisningstimer, skolebørn fik for en generation siden i løbet af 7 skoleår, er man 10 år om at få i dag. Jørgen Petersen, skoleleder på Skørping Skole, er ligeledes en af de skoleledere, der efterlyser flere penge. - Vi vil godt have mulighed for at højne niveauet, bl. a. gennem flere lønkroner til at lave mere tidssvarende undervisning. - Hvis ønsket om en mere rummelig skole og færre børn udskilt til specialundervisning skal have værdi, må der også følge timer med til opsplitning i mindre hold og ikke mindst undervisningsmaterialer, herunder tekniske hjælpemidler med f. eks. taleprogrammer til de svageste. Hvor der i dag kræves teamsamarbejde af lærerne, og der sættes tre lærere på tre klasser, kunne han ønske sig, at der blev råd til en fjerde lærer til den holddannelse, der ifølge forliget skal være plads til med en praktisk og pædagogisk begrundelse. I følge Jørgen Petersen er folkeskolens største problem p.t. at få vendt forståelsen fra, hvad der skal til for at lave en god skole, i stedet for at bruge karakterer som det eneste saliggørende parameter.