Svært for Mors Thy

Mors-Thy Håndbold er efterhånden tæt på at være ude af slutspilsræset

Jan Paulsen håber, at han er i stand til at få sit hold til at rejse sig og hente sejre i de sidste fire kampe. Arkivfoto: Bo Lehm

Jan Paulsen håber, at han er i stand til at få sit hold til at rejse sig og hente sejre i de sidste fire kampe. Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING MORS: Mors-Thy Håndbold tabte kampen i sidste sekund, da de lørdag eftermiddag gæstede HC Midtjylland. heino Holm Knudsen sendte kuglen i nettet i sidste sekund, og nederlaget betyder, at det efterhånden er mere end svært at tro på en plads i slutspillet.

Med fire kampe igen har Mors-Thy fire point op til ottendepladsen og en plads i det forjættede land, og allerede i næste kamp venter en svær opgave mod rækkens nummer tre.

- Jeg må egentlig lidt være dig svar skyldig, for der er mange kampe endnu, og der er også en del indbyrdes opgør mellem de hold, der jagter slutspillet. Så for os handler det om at gå ud og tage så mange point som muligt, og så må vi se, hvad det rækker til, men det ser da svært ud for os nu, erkender træner Jan Paulsen, der naturligvis var bitter over lørdagens nederlag efter en pauseføring på seks mål.

- Det går sådan set galt i slutningen af første halvleg, hvor vi får en dum udvisning til Henrik Tilsted, og den ender jo faktisk med at koste tre mål, da de får scoret lige inden pausen og så laver to hurtige i overtal lige i starten af anden halvleg. Da vi så har nogle dårlige angreb, får de oveni et par hurtige scoringer på kontra, og så er det en helt åben kamp igen, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.