EMNER

Svært og langvarig opgave

FREDSSTYRKE Det kniber alvorligt for FN at samle de nødvendige soldater til den internationale styrke, der skal sættes ind i det sydlige Libanon for at sikre våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah. Mens Frankrig er løbet fra sine første, storstilede løfter, ser det nu ud til, at Italien vil påtage sig lederskabet af den 15.000 mand store styrke. Men også en række andre EU-lande skal bidrage med mandskab, for både Libanon, Israel og FN har specifikt bedt de europæiske lande træde til. Danmark har tilbudt flådeskibe, der kan overvåge trafikken til de libanesiske havne, men lande som Spanien, Tyskland, Grækenland og Frankrig lurepasser. USA, der som oftest stiller med soldater i lignende situationer, kan ikke deltage denne gang. Dels har amerikanerne rigeligt at se til i Irak, men dels - og vigtigere - så opfattes stormagten som nært allieret med Israel. Derfor vil amerikanske tropper ikke nyde den nødvendige tillid i Libanon. Forhåbentlig kan et nyt FN-dokument fremme processen. Det opridser reglerne for FN-styrkens magtanvendelse, så det blandt andet står klart, at soldaterne må anvende magt imod enhver, der forhindrer styrkens arbejde. Dermed forsvinder mange undskyldninger for ikke at deltage. At våbenhvilen er skrøbelig må være tydeligt for enhver. Parterne har flere gange været i ildkamp, og en israelsk overtrædelse af aftalen skete med det formål at hindre nye leverancer af våben til Hizbollah. Lige præcis den sidste episode peger på den afgørende svaghed ved FN-styrkens opgaver. Trods et krav om afvæbning af Hizbollah i den resolution, der førte til våbenhvilen, så har FN ikke fået mandat til at sikre afvæbningen. Det er overladt til den libanesiske hær - som styres af en regering, der i årevis har været ud af stand til at kontrollere opbygningen af Hizbollahs enorme våbenlagre med udstyr leveret fra Iran og Syrien. Det føles ikke videre betryggende i Israel, hvis eneste ønske krav til Libanon i virkeligheden er en sikker grænse uden evindelige angreb. Så længe den libanesiske hær ikke kan levere den sikkerhed, fordi man ikke har solid kontrol over eget territorium, lige så længe vil faren for israelske angreb lure. Det kan med andre ord blive en særdeles langvarig opgave for FN at vogte grænsen.