SVÆVEFLYVNING

{ Et svævefly på jorden er ikke i stand til at lette selv, med mindre det er udstyret med en hjælpemotor. For at kunne flyve selv, skal det bringes op i ca. 300 meters højde.{ Til dette formål benytter man sig enten af et andet fly eller et såkaldt ”spil”. Det sidste er en lang stålwire viklet om en tromle som kan drejes rundt med en kraftig motor. { Under bevægelsen gennem luften skabes opdriften ved at luften passerer hen over vingerne. Dermed skabes et undertryk på oversiden af vingen som forårsager, at vingen presses opad. Kraften til at bevæge sig fremad kommer ved svæveflyvning udelukkende fra tyngdekraften. { Hvis man vil forlænge sin flyvetur er man nødt til at vinde højde under flyvningen. Dette er muligt, hvis man er i stand til at finde den opadstigende luftstrøm, som kan bære flyet op i en større højde. Sådanne luftstrømme kaldes ”termik”, som er til stede under bestemte vejrforhold.{ Er vejret rigtigt, kan man holde sig flyvende i timevis og tilbagelægge store afstande.