Ungdomsuddannelser

Svage unge mister skoleydelse

Produktionsskoler frygter, de jages over på kontanthjælp

NORDJYLLAND:De danske produktionsskoler frygter, at deres elever vil droppe deres uddannelse og i stedet søge forsørgelse ved kontanthjælp, hvis regeringen gør alvor af sin plan om at skære 70 millioner kr. ud af den såkaldte skoleydelse. - Der er enighed om, at det er en rigtig dårlig ide, regeringen har fået, og at situationen må give anledning til dyb bekymring, fortæller deres formand, Aage Langeland, Produktionsskolen Nibe/Støvring efter at forstanderne for de nordjyske produktionsskoler har holdt møde for at drøfte situationen. - Lige netop på det her område virker regeringens noget for noget politik, og nu vil man fjerne det. Det betyder, at man jager op til 1700 unge over på kontanthjælp, siger sekretariatsleder Anders Hess, Produktionsskolernes Forening. Produktionsskolerne har 5500 årselever, som skolerne skal gøre klar til en egentlig uddannelse. Eleverne er typisk svage unge, der ikke passer i det ordinære system. På skolerne får de en praktisk uddannelse, og så får de en skoleydelse på 1230 kr. om ugen. Det skal nu sættes ned til 725 kroner for elever over 18 år. - Vi vil gerne have, at de unge får et større incitament til at søge over i det ordinære uddannelsessystem. Vi harmoniserer ydelsen, så vi er sikker på, at det ikke er på grund af ydelsen, de vælger produktionsskolerne, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. Venstreborgmester i Tornved Kommune, Jens Stenbæk, er også bestyrelsesformand i produktionsskoleforeningen, og han forstår ikke partifællerne på Christiansborg. - Deres argumentation om, at folk går her på grund af den højere ydelse, er helt hen i vejret. Hvis de sætter ydelsen ned, mister vi et vigtigt pædagogisk redskab, og en stor del af eleverne mister deres forsørgelsesgrundlag. Så er der bare kommunal aktivering tilbage, siger han. Socialdemokratiets uddannelsesordfører går et skridt videre. - Det er dybt usympatisk. Produktionsskolerne samler de svageste unge op, og hvis man skærer ned på ydelsen, så risikerer man, at de mister motivationen, siger Carsten Hansen. Samtidig ser han regeringens forslag som et brud på forliget om "Flere i arbejde". Her fik socialdemokraterne netop forhandlet en lignende ordning ud. - Hvis de opfatter et forlig som noget, de bare kan lave om, så er det elt uhørt brud med traditionerne, og så ender de med at stå helt alene. Hele forløbet får os til at overveje, om vi kan stole på regeringen, når vi laver aftaler, siger han. Ulla Tørnæs er overrasket over beskyldningerne om forligsbrud, men lover at undersøge sagen. - Det er nyt for mig, jeg var ikke med til at lave flere i arbejde, siger hun. Aage Langeland fra Produktionsskolen Nibe/Støvring siger, at mange af skolens elever er udeboende og simpelthen ikke kan leve af de 725 kr om ugen. - Jeg kan godt se ideen i, at man vil harmonisere skoleydelsen og SU, som andre uddannelsessøgende kan få. Men beskæringen er så voldsom, at man ikke kan tale om en harmonisering, og desuden må man tage i betragtning, at vore elever ikke kan supplere med uddannelseslån. Man kan gå på produktionsskole i op til et år. I Nibe/Støvring er eleverne der gennemsnitligt i 5 måneder. Man kan vælge mellem en række linjer, som spænder fra mode og design over it, køkkenlinje og naturskolelinje til værkstedslinien, som tilbyder en række håndværksmæssige færdigheder. Efter det forløb er eleverne bedre rustet til en egentlig uddannelse, fortæller Aage Langeland, som er bekymret for, om den bebudede nedskæring kan jage nogle af produktionsskolernes elever over på AMU's træningsuddannelse, TAMU, som er tilrettelagt for en helt anden målgruppe af unge.