Svageste ramt igen

Hvor utroværdige må politikere egentlig være, før det får konsekvenser?

De mange løfter og aftaler om efterlønnen, som igennem et par årtier er blevet brudt, er formentlig en af de værste eksempler. At regeringspartierne ikke er alene om de sidste bebudede løftebrud, gør blot det hele meget værre. Heldigvis var jeg selv en af de klarsynede, der for længst har mistet tilliden til politikere i den slags sager, så jeg har ikke noget i klemme. Hele tankegangen om måden at få arbejdsdygtige til at fortsætte et par år mere med at give pisk, hvis ikke man gjorde, som politikerne ønskede, er jo absurd, når man lige så godt kunne have anvendt gulerodsmetoden, men nu rammer man både syge og udslidte med pisken i flæng, for heller ikke folk, der af helbredsmæssige årsager er tvunget til at gå på efterløn, går ram forbi. Nu skal alderen for efterløn så igen flyttet et par år til den alder, hvor man ikke længere kan gå på efterløn, og hvad betyder det så? I det hele taget synes jeg, at regeringen koncentrerer sig meget om at ramme de dårligst stillede i samfundet. Nu skal arbejdsledige søge fire job om ugen og er forpligtiget til at tage jobs, som tilbydes, selv om det slet ikke er noget, man er uddannet til. Hvad nytter det, når den arbejdsledige fortæller den nye arbejdsgiver, at han fortsætter med at søge job inden for sit fag og vil tage det job, hvis han finder et. Grotesk bliver det, når man så flere aftener i træk får serveret eksempler på, at man udviser arbejdskraft fra landet. Folk som aldrig har fået hjælp med en krone, men har vist, at de kan klare sig selv. I det seneste tilfælde oven i købet en mand, som har kone og barn, som han gerne vil blive i landet og forsørge. I stedet skal konen nu have hjælp til at klare dagen og vejen, fordi hun er uarbejdsdygtig. Forstå det hvem der kan!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...