EMNER

Svaghed for de skæve eksistenser

Perfektionist med forkærlighed for folk med krøllede liv

NYFREDERIKSHAVN:- Jeg elsker skæve eksistenser. Derfor holder jeg af mit job. Irene Hjortshøj er psykiatrisk plejer. Hver dag opsøger hun socialt udsatte i Skagen i deres hjem Det er mennesker, som ikke passer ind i systemerne. Nogle drikker for meget. Andre får ikke tømt skraldespanden, bliver ikke vasket eller får ikke skiftet tøj. Der skal ikke så meget til, for at de også mister tag over hovedet. En af de første ting, som Irene Hjortshøj sørger for, er at få sat et "Reklamer - nej tak" skilt på postkassen. Fordi den aldrig bliver tømt. En opgave kan også være at sørge for, at en misbruger førstfår udbetalt sin kontanthjælp efter, købmanden har lukket, så pengene ikke straks bliver omsat i bajere. - Jeg sætter ikke mine mål ret højt. For ikke at skuffes. For Irene Hjortshøj glider arbejde og fritid over i hinanden. Hun er medlem af hovedbestyrelsen for landdsforeningen SIND og i amtsledelsen for De samvirken Invalideorganisationer. - Jeg bruger oceaner af tid på frivilligt arbejde. Jeg mener, det er vigtigt at øge forståelsen for, at der også er et menneske bag, hvor nogle kun ser et socialt tilfælde. Foreningsarbejdet og politik giver masser af læsestof. -Jeg har prøvet at sige "Irene, du skal fandme også lave andet end at læse dagordener." Så gik jeg til patch-work. Men det holdt jeg op med. Der skete for lidt. Hun køber jævnligt "Alt for damerne". Bøger skal være spændende, for at hun falder i dem. Yndlingsforfatteren er Dan Brown (Da Vinci Mysteriet). Tv'et bliver tændt til spændingsfilm, gerne en krimi. Hun er medlem af menighedsrådet, valgt på en socialdemokratisk liste, og tidligere formand. - Jeg er ikke fanatisk og går ikke i kirke hver søndag, men nok hver anden eller tredje. Jeg tror på Gud og beder jævnligt Fadervor. Fra den kirkepolitiske arena sprang hun over i den kommunalpolitiske. Hun kom i byrådet i 1996. - Jeg synes, jeg har en evne til at samle. Jeg tror det er noget genetisk bestemt for kvinder. Vi vil ikke magt for magtens skyld. Men det er ikke for sjov, hun er politiker. - Jeg vil gerne præge udviklingen. Irene Hjortshøj er opvokset i et fiskerhjem, blev gift som 18-årig og skilt som 30-årig. Hun har to sønner på 38 og 39 år. Hun har i mange år boetsammen med bygningsinspektør Jan Iversen. Irene Hjortshøj er husmor med stort H. - Der er ikke noget, der må stå forkert, når Irene går i seng. Jeg får det dårligt, hvis jeg kommer af sted om morgenen uden at have redt senge. Og så er jeg dygtig i et køkken, fastslår hun uden rødmen.