Svaner i gåsegang

Familieforøgelse i Hedelunds-anlægget

Et, to, et to - alle unger følger trop, når svanemor skridter parken af. Foto: Henrik Louis
Brønderslev 19. juni 2012 10:10

BRØNDERSLEV: Søerne i Hedelund er netop nu tryg base for en storfamilie. Hr. og fru Svane har nemlig føjet otte svaneunger til parkidyllen.

Og svanefar påtager sig rollen som familiebeskytter på seriøs vis. Parkens gæster - og dem er der mange af i disse dage - skal ikke komme for tæt på den lille familie. Sker det viger svanefar ikke for at bruge moderat fysisk pres, for at få store som små mennesker på sikker afstand.
- Den tidligere svanefar var enormt aggressiv, og ham skiftede vi ud i marts - og det har været et lykkeligt bytte. For den nye svanefar er mere skikkelig - men han beskytter selvfølgelig sine unger, fortæller driftsleder Finn Bjerning, Brønderslev Kommune.
I modsætning til svanefar glæder Finn Bjerning sig over, at mange mennesker besøger parken i disse uger.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...