Aalborg

Svar på indlæg fra Rainer Dannemare

UNDSKYLDNING:I forbindelse med bestilling af vogn til ovenstående person og flere andre personer til lufthavnen onsdag 21. juni 2006 i tidsrummet 05.30 - 06.00 lovede Bestilingskontoret Aalborg Taxa at levere vogne. Turene var bestilt dagen i forvejen. Vi har tirsdag 20. juni 2006 teknikere på vores anlæg med henblik på opdatering for netop at give en mere effektiv betjening af vores kunder. Denne opdatering medvirker, at Bestilingskontorets funktioner er helt ude af drift dagen efter, hvor netop Hr. Dannemare med flere havde bestilt vogn, og derfor svarede vores central ikke, og netop af samme grund havde vi ingen kontakt til vores vogne. Ved et sådant nedbrud kan vores personale ikke komme i kontakt med den database, der har alle turoplysninger og har derfor ingen mulighed for at servicerer vores kunder. Jeg tror, at alle firmaer der har edb har diverse nedbrud, og til tider er et SAS fly annulleret grundet fejl, så mon ikke denne situation kan opstå i et hvilket som helst firma. Der er vel intet system som er helt perfekt, eller er der? Jeg er personligt lige kommet hjem fra ferie, og der ligger ingen klage fra nævnte Hr. Dannemare, og som følge deraf har Bestillingskontoret Aalborg Taxa ikke haft mulighed for at undskylde eller give en kompensation. For at få en undskylning er det nok nødvendigt at sende en mail eller anden form for brevveksling. Der skal lyde en stor og uforbeholden undskyldning fra Bestillingskontoret Aalborg Taxa, og vi vil gøre alt hvad der er i vores magt for at noget lignende ikke gentager sig.