Skolevæsen

Svar på læserbrev om boliger ved HPR

Det er ikke Hjørring Private Realskole, der står bag planer om at bygge ungdomsboliger Garnigrunden.Tegning

Det er ikke Hjørring Private Realskole, der står bag planer om at bygge ungdomsboliger Garnigrunden.Tegning

HJØRRING:Svar på læserbrev fra Isabella Ottine Poulsen: Du undrer dig i læserbrev i Nordjyske den 21. Juni 2008 over, at Hjørring Private Realskole ønsker at opføre en boligblok på Garnigrunden. Det er heller ikke tilfældet. Sagens sammenhæng er den, at projektet - der for øvrigt blev omtalt i Nordjyske Stiftstidende - ikke er skolens, men er sat i søen af entreprenørvirksomheden Areas fra Ålborg. Virksomheden er interesseret køber til grunden, som vi fortsat ejer, og den vil i den kommende tid undersøge, om kommunen vil give tilladelse til opførelse af et byggeri som det, der er vist i Nordjyske. Hvad blev der så af skolens planer? Ja, driften af skolen - især på lønområdet - er blevet væsentligt dyrere og samtidig er priserne på byggeri steget 20 % inden for de sidste 3-4 år. Det lagt sammen med en lang række andre faktorer, har gjort, at skolen har skrinlagt planerne om en multihal på Garnigrunden. En del af det oprindelige projekt, nemlig renovering af de tre ældste af skolens bygninger, er dog stadig i live og kommer formentligt til at skulle føres ud i livet i de kommende år. Men ønsket om en hal er indtil videre sat i venteposition. Skolens bestyrelse håber på, at vi kan få flere kvadratmeter mod nord, hvis Stadiongrunden på et tidspunkt skal anvendes til andre formål. Skolens udendørs idrætsundervisning er afhængig af, at vi forsat har adgang til at kunne anvende Stadion eller dele af det. Skolen mangler desuden i særdeleshed udendørs kvadratmeter til frikvarters-aktiviteter til de 575 børn, der går på skolen. Bestyrelsen har for et par år siden og ved flere lejligheder gjort kommunen bekendt med ønsket om mere plads mod nord og anser det for naturligt, at skolen inddrages i en løsning, når den tid kommer. Du kan også blive borgerjournalist og deltage i debatten på www.nordjyske.dk/dithjoerring