Svar på socialt arbejdes betydning

Aalborg Kommune og universitetet i usædvanligt samarbejde om forskning

NORDJYLLAND:Kimen er lagt til et usædvanligt samarbejde mellem Aalborg Kommune og Aalborg Universitet. Begge er interesseret i et samarbejde om forskning på det sociale felt. Der har været indledende møder mellem parterne. På den ene side savner kommunen forskning og viden om projekter og metoder i det sociale arbejde. På den anden side savner universitetet en samarbejdspartner, som vil åbne dørene for forskerne. Generelt forskes der meget lidt i de projekter, som kommunerne herhjemme sætter i værk for at hjælpe borgere, der har behov for det. Danmark er et af de lande, der bruger færrest penge på social forskning. Eksempelvis Sverige er meget længere fremme. - Der har været et dogme, at man ikke kunne måle effekten af socialt arbejde, siger vicesocialdirektør i Aalborg Kommune, Anne Jastrup. Et af problemerne har været, at det kan være svært at sammenligne resultater, når det gælder hjælp til familier eller enkeltpersoner. Hvad der virker for den ene virker måske ikke for den anden. Det mener socialforsker på Aalborg Universitet, Lars Uggerhøj, er et problem, man kan tage højde for i forskningen. Det største problem i øjeblikket er, at der ikke er penge nok. - Som en tidligere socialminister har sagt det: der bruges lige så mange penge på at forske i socialt arbejde som der bruges på at forske i én roesort i landbruget, siger Lars Uggerhøj. - Det skal sammenlignes med, hvor mange penge der bliver brugt i samfundet på sociale udgifter, siger han. Den tunge ende i kommunernes budgetter er ofte de sociale udgifter. - Vi mangler klarhed over, om det, vi gør på en række områder, også virker efter hensigten. Det kan være i det forebyggende arbejde og i det direkte sociale arbejde, siger Anne Jastrup. Folketinget, de faglige organisationer og Socialforskningsinstituttet har peget på, at der er behov for yderligere forskning specielt, hvad angår forebyggelses- og anbringelsesområdet. Kommunerne har i mange år anbragt børn uden for hjemmet i tilfælde af omsorgssvigt. Men der har været meget lidt forskning på området. Man har i vid udstrækning gjort, hvad man troede på var det bedste uden at have klarhed over, om der kunne gøres andet, der er bedre for barnet og den enkelte familie. Opgaverne på det sociale område er ofte meget komplicerede. Tidsmæssigt kan de strække sig over en så lang periode, at det er umuligt for en enkelt sagsbehandler eller enkelt forvaltning at få et tilstrækkeligt overblik over, om indsatsen har været den rette for den enkelte person eller familie. - Vi mangler at kunne måle effekten af det sociale arbejde, siger Anne Jastrup. - Det kan være forskellige typer af metoder, vi bruger, og det kan være projekter vi sætter i værk. Vi vil gerne have at vide, om vi når de mål, vi har sat os, forklarer hun. - Vi er de senere år blevet mere bevidste om at evaluere vores indsats. Vi er bevidste om mål og kvalitetsstyring, siger Anne Jastrup. Et af projekterne, som hun peger på, er forskningsegnet i Aalborg Kommune, er udslusning af unge fra et anbringelsessted til et liv på egne ben. - Vi vil hjælpe de unge med at klare sig selv, og det er et projekt, som kunne være fornuftigt at forske i, siger Anne Jastrup. Hun peger på, at der også kan blive tale om en både kort- og langsigtet forskning. - Vi er naturligt interesseret i også indenfor kort tid at vide, om det vi sætter i værk, kan holde i længden. Socialforsker Lars Uggerhøj ser også frem til samarbejdet. - Vi er på universitetet glade for at få en samarbejdspartner som Aalborg Kommune. Vi har brug for at få mere viden om, hvordan det sociale arbejde fungerer i praksis, forklarer han.