Svar til Arne Boelt

Hjørring 21. marts 2007 05:00

BÆLTESTED: Jeg er ikke klar over hvor højt eller lavt Arne Boelts (S) bæltested sidder, men det sidder åbenbart lavt. Arne Boelts navn eller nogen politikkers navn har ikke været nævnt. Jeg har tilføjet ved et interview med en udsendt fra NORDJYSKE, at vi også skulle vænne os til den nye sammensætning af folkevalgte. Så hvis Arne Boelt kan få det til og lyde som at jeg kalder ham en idiot, ja så læser han avisen på en anden måde end jeg gør. Jeg syntes hellere at Arne Boelt skulle glæde sig over, som det også er beskrevet i avisen mandag, at vi nu har indledet en konstruktiv møde række med de relevante politiske udvalg. Boelt udtaler at vi skal huske på at storkommunen kun har eksisteret i 80 dage, men han skal have i mente at denne gågade/trafikomlægnings polemik omkring et bycenter har pågået i Gl. Hjørring kommune i de sidste 10 år. Jeg ser også at Arne Boelt vil have borgmester Finn Olesen (S) til at indkalde gruppeformændene til et møde om den fremtidige dialog, det er for så vidt os angår helt overflødigt. Men jeg tager da gerne en dialog med Arne Boelt, så finder han da også ud af hvem jeg er.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...