Skolelukninger

Svar til Lars Holt

SKOLER:Ja, det er utrolig frustrerende at skoleleder, skolebestyrelser, lærer og forældre ikke bliver hørt på skoleområdet. Både i høringsperioden og ved demonstrationerne. Frustrationer over at ”tale til en dør”. Det virker som beslutningen fra politikernes side var taget længe på forhånd. Mogens Gade siger i avisen d.16/3, at debatten har haft en ringe toneart med uhørte beskyldninger, hvilket jeg ikke er enig i. Du, Mogens Gade, er Jammerbugtens ansigt udadtil, og derved dig der forbindes med forringelserne. Du er ”bolden” i spillet. Jeg er enig med Hr. Gade (!) at stoffet er meget svært, og især når konklusionerne ikke hænger sammen med tallene. Det tager lang tid at sætte sig ind i, men det er jo jeres job. Jeg vil prøve at se besparelserne på en anden måde end Hr. Holt. Mine oplysninger har jeg fra KL’s rapport, kommunalbestyrelsens referater og udtalelser i avisen. HOLT: Høringssvar fra skolebestyrelserne udtrykte bekymringer for lærernes tjenestetid. Politikerne kvitterede ved at give ressourcer til det der svarer til gennemsnittet i Danmark. FAKTA: At give gennemsnittet er en forringelse, skolerne lå over før besparelserne. Der bliver sparet 16,5 lærerstilling væk. En uge af lærernes ferie omlægges (de får den igen når de går på pension) med henblik på at realisere besparelsen på 8,35 lærerstilling. Derved udskydes disse lærerfyringer til næste år. Resten af de 16,5 lærerstillinger spares væk i år. Skolerne skal præstere samme undervisningstimetal, men med færre lærer. Det går ud over undervisningen. Fleksibiliteten formindskes, hvilket modvirker større professionalisme i lærerarbejdet. Det vejledende timetal skal indeholde et minimumstimetal, eleverne skal have den undervisning de har ret til ifølge folkeskoleloven. Der bliver minimal tid til anden skoletid som sociale arrangementer, hjælp til svagere elever, forældresamarbejde, uddannelse, skolebibliotek osv. I øvrigt tildeles ressourcerne – jævnfør den vedtagne ressourcetildelingsmodel – på baggrund af klassetal. Der ses bort fra, at klassetallet i Jammerbugt Kommunes skoler varierer fra 3 – 29 elever pr. klasse. Politikerne mener, problemet kan løses ved samlæsning eller beliggenhed af skolerne. Så enten lægges store klasser sammen til samlæsning, eller også må eleverne på en anden skole for at få samlæsning. Mogens Gade prøver i Nordjyske d.16/3 at redegøre for lærernes arbejdstid, med de tal KL udarbejdede før nedskæringerne, en ”her og nu” analyse. Ifølge de tal ligger over skolerne over gennemsnit, men efter de vedtagne besparelser træder i kraft vil tallene se anderledes ud. Så ligger Jammerbugten under gennemsnittet. Det er konsekvenserne af de besparelser I selv har vedtaget!! Mogens Gades tal er ”i dag-tal”, vis hellere ”besparelses-tal”. HOLT: Høringssvar udtrykte bekymringer for besparelser på specialundervisningen. Politikerne kvitterede ved at friholde specialundervisningen fra besparelser. FAKTA: Der bliver i stedet sparet på ”en spand maling”. Skolernes indvendige vedligeholdelseskonti reduceres med 2,4 mio.kr. Igen en omrokering. Skolerne får bestemmelsesret over ”deres pose penge”. Det vil sige, at de selv kan vælge om de vil spare på lærerstillinger eller bygningerne skal falde ned om ørene på eleverne. Og politikerne fritager sig selv for ansvar, da skolerne jo selv kan vælge mellem pest eller kolera. Eller som politikerne udtrykker det: ”den enkelte skole gives mulighed for at udvikle sit eget særpræg”. HOLT: Høringssvar udtrykte bekymringer for besparelser på ledelsestiden. Politikerne kvitterede ved at friholde ledelsestiden for besparelserne. FAKTA: Med en stigende fokus på ledelsen og deres efteruddannelse, vil en besparelse på dette område ikke virke befordrende på udviklingen. Der bliver en del mere administrativt arbejde til ledelsen på grund af regeringens nye tiltag på folkeskoleområdet og harmoniseringen i Jammerbugt. I nordjyske d.13/3 kunne man læse at fem, og måske flere, skoleledere stopper. En skoleleder udtaler, at hun har tænkt på om hun kan lide de ting, der kommer fra toppen. Det kunne måske være en spændende udfordring hvis der var nok penge til at drive en god skole, men sådan ser virkeligheden ikke ud. HOLT: Høringssvar udtrykte bekymringer for timeinddelingen til de største klasser. Politikerne kvitterede ved at tildele ekstra ressourcer til de største klasser. FAKTA: 1,6 lærerstilling overføres til ressourcetildelingsmodellen i stedet for til som først til ledelsesopgaver, så klasser med 26-28 elever tilgodeses. Igen en omrokering. 1,6 lærerstilling ”strøet” over de store klasser (pt. 11 i kommunen, flere i det nye år) giver 1,2 timer pr. klasse om dagen, eller 4 min. pr. elev pr. dag. Ressourcerne tildeles først ved den 26. elev. Og problemet, at mange skoler ikke har klasseværelser til at rumme så store klasser, er stadig ikke løst. HOLT: Høringssvar udtrykte bekymringer for de små skolers timetal. Politikerne kvitterede ved at afsætte en pulje, som skal sikre netop de små skolers timetal. FAKTA: Ud af den samlede ressource på skoleområdet afsættes to millioner til de små skoler. Der tilføres ikke 2 mio.kr. Omrokering! De store skoler ”betaler” for de små skoler. Udover er det nødvendigt at tildele de små skoler ekstra ressourcer, for de kan opretholde et minimumstimetal. HOLT: Høringssvar udtrykte ønske om en mere elevorienteret tildelingsmodel af ressourcerne. Politikerne kvitterede ved at fastholde ønsket om den decentrale skolestruktur. FAKTA: Høringssvarets ønske blev fejet af bordet, kommunalbestyrelsens ønske om den decentrale skolestruktur blev vedtaget. Altså politikernes egne ønsker over høringssvarene. KL’s rapport rådede politikerne til at ændre skolestrukturen. Men som formand for Børne – og Kulturvalget Kim Bennike (DF) udtaler til Nordjyske d.13/3: ”Vi har som princip, at vi vil beholde skolestrukturen, som den ser ud i dag”. Konklusion: besparelserne på 7,8 mio.kr er alligevel gennemført. Hvor var det lige der blev lyttet?