Svar udbedes

At Dansk Folkeparti er i nød, bekræftes om ikke andet af, at cand.mag.et art. Geoffrey Cain - en af Pia Kjærsgaards tro væbnere - er begyndt at bruge insinuationer i stedet for argumenter.

Israel 6. september 2006 22:14

1.9. insinuerer han således, at jeg skulle have draget Israels eksistensberettigelse i tvivl. Det har jeg aldrig gjort endsige drømt om at gøre. Jeg har blot påpeget en række fakta, som må anses som skampletter på Israels stærkt opreklamerede uskyld. I stedet for at stikke NORDJYSKE’s læsere blår i øjnene burde Geoffrey Cain besvare følgende spørgsmål: * Er det rigtigt, at jødiske terrorister under ledelse af den senere israelske statsminister Menachem Begin 22.7. 1946 sprængte Jerusalems Hotel King David i luften? Ja eller ne * Er det rigtigt, at Irgun-brigaderne - formodentligt i henhold til instrukser fra samme Begin 9. april 1948 massakrerede de forsvarsløse indbyggere af den palæstinensiske landsby Deir Yassin? Ja eller nej? * Er det rigtigt, at jødiske terrorister 17. september 1948 myrdede FN-udsendingen greve Folke Bernadotte? (Ja, det drejer sig om den samme Folke Bernadotte, hvis navn er knyttet til de hvide busser samt til redningen af ca.11.000 jøder fra de tyske koncentrationslejre). Ja eller nej? * Er det rigtigt, at en massakre af uskyldige palæstinensere fandt sted 29.oktober 1956 i landsbyen Kafr Kassem under Ben Gurions regeringstid? Ja eller nej? * Er det rigtigt, at den senere israelske statsminister Ariel Sharon i 1981 muliggjorde de kristne libanesisiske falangisters omfattende myrderier i de to palæstinensiske lejre Sabra og Shatila? Ja eller nej? * Er det rigtigt, at Israel har overtrådt en lang række FN-resolutioner ved at oprette talrige bosættelser på palæstinensisk jord? Ja eller nej? * Er det rigtigt, at Israel i 2000 ikke forlod hele Libanon, men holdt de såkaldte Shebaa farms besat? Ja eller nej? Svar udbedes. Geoffrey Cain henregner mig til kategorien ”Biedermann’er”, fordi jeg sammen med andre ”humanister” angiveligt støtter brandstifternes skumle planer. Også på dét punkt må jeg melde hus forbi. Der er mange brandstiftere rundt om i verden i øjeblikket. Dog er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det er USA og Israel, der er de farligste. Det konstaterer jeg med sorg og bekymring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...