EMNER

Sved på panden og en hamrende puls

Bjergetapen fra Frederikshavn til Sæby rejser spørgsmålet om, hvordan bakkerne egentlig er opstået

FREDERIKSHAVN-SÆBY:Der kommer et tidspunkt i enhver cyklists liv - eller i hvert fald i nogle cyklisters liv- hvor man overvejer at stå af cyklen og trække op ad bakken. Sådan et tidspunkt kan godt opstå, når man cykler op ad bakken fra Møllehuset i det sydligste af Frederikshavn By og op forbi sergent-skolen. Det er en skræmmende stejl stigning, og sveden begynder at pible frem og pulsen hamrer derudaf på Deres udsendte. Men vi er jo lige begyndt og min kaptajn, geolog i Nordjyllands Amts grundvandskontor Hanne Birch Madsen har på forhånd sagt, at hun er i god form. Så jeg må ned i det laveste gear og trampe i pedalerne, man er vel lidt af en kylling ligesom ham danskeren Michael Rasmussen, der vandt den prikkede bjergtrøje i årets udgave af Tour de France. Vi er startet fra Rådhuspladsen midt i byen og har i roligt tempo kørt ud af Sæbybanestien til Møllehuset. Det er en god måde at komme ud gennem byen på og væk fra den trafikerede E 45. Der er let modvind og målet er Sæby Havn. Ikke den direkte vej langs havet, men oppe på bakkekammen via Understed. Efter den første stigning ved afkørslen til Bangsbo Fort kigger kaptajnen sig omkring, og konstaterer, at der her er tale om et plateau i cirka 35 meter over havet. Plateauet er en af de tydelige tegn på, hvordan landskabet er blevet formet af isen. Den bakkede vej bare fortsætter og fortsætter, men nu er vi på vej op mod højderyggen og kan begynde at frydes over udsigten. Hjulene triller mageligt ned ad bakken inden den sidste store stigning op til Øksnebjerg. Dette sted er med sine 95 meter over havet både bogstaveligt og i overført betydning turens højdepunkt. Udsigten heroppe fra er fænomenal. Man kan se noget nyt hele vejen rundt. Geologen er begejstret. Hun kan se over til Cloostårnet, videre op mod Skagen og mod øst kigger man ned på færgerne. I klart vejr kan man se Læsø, og helt dernede i det fjerne ligger Sæby. På Øksnebjerg er der sat borde og bænke op og bjergtoppen er et oplagt sted at puste ud. Begejstringen er også stor, når hun som geolog betragter bakkerne. - Det er et fantastisk eksempel på, hvordan landskabet i det nordlige Vendsyssel er skabt, mener hun. For som man skriver i bogen, hun har medbragt ”Geologisk Set - Det Nordlige Jylland”: Egnen syd for Frederikshavn er et instruktivt og klassisk studieområde for landhævning efter istiden. Hanne Birch Madsen forklarer, at vores egn er geologisk set er ung og frisk. Noget af det yngste landskab herhjemme - kun cirka 15.000 år gammelt og med en lang, lang fortid som havbund. - Bakkelandskabet her er skabt af to forskellige ismasser, fortæller hun. - Bakkerne ovre omkring Gærum blev skabt af isen, der kom fra nord, mens bakkerne syd for Frederikshavn er presset op af ismasserne fra øst. Og en bakke er ikke bare en bakke. Forstår jeg så. - Prøv, at se de stejle skrænter undervejs inde på det plateau, vi er på. Dem kalder vi geologer for falske bakker. Det er bakker, der er skabt af erosion ved smeltevand og af vinden. Det er også falske bakker, der ligger langs åer. -Åløb er der mange af i Vendssyssel. Jordbundsforholdene er nemlig sådan, at leret ligger højt oppe, og dermed kan vandet ikke komme ned igennem og blive til grundvand, men lægger sig istedet på overfladen som åer, forklarer hun. Vinden blæser kraftigt heroppe på Øksnebjerg, og vi har fået pusten igen. Så op på cyklen og videre på den ægte bakke, mens vi passerer en række falske bakker på hver side af vejen. Køerne er vist ligeglade med, om de græsser på ægte eller falske skråninger. Understed ligger der så idyllisk langs vejen med fartdæmpende foranstaltninger og det hele. Og fartdæmpning skal nok være nødvendigt. For bilerne kører faktisk stærkt i bakkerne, og det kan godt forstyrre cyklistens oplevelse af ro og fred. Lige efter Understed drejer vi til højre ad Sæbygårdsvej. Det kan godt være der er en enkelt stigning. Men den har jeg glemt. Det føles som ren medvind og legende let at køre ned til Sæby. På vejen når man lige at opdage, at der er rigtig mange biler på golfklubbens parkeringsplads ved Sæbygaard. Ruten går igennem det nye Sæby, og pludselig står man nede ved væggen til den nye svømmehal. Videre til højre og ned til byens gågade og ind i Algade. Her i den allerældste del af byen er der foretaget en meget cyklistvenlig ting. Algade er nemlig asfalteret og det er rart. Men på en eller anden måde mangler man alligevel brostenene for at få den totale oplevelse af historie. Turen ender nede på Sæby Havn ved restaurant Franks. Den medbragte triptælleren viser, at vi har cyklet 17,5 kilometer. En fantastisk flot tur, som nok var hård undervejs, men dog ikke mere udmattende, end at vi vælger at studere bakkerne en gang til. Denne gang betragter vi dem dog nedefra, mens vi kører på cykelstien fra Sæby ud forbi campingpladserne ad Ålborgvej, og videre langs vandet. En nem tur. Især i medvind.

Forsiden