Svedige ambassadører
Elever fra Filipskolen fik spinningtime og foredrag med tv-stjerne som belønning for arbejde med kost og klima.

Chris MacDonald var hele tiden parat med til at motivere og instruere eleverne fra Filipskolen.
22 elever fra 7. klasse på Filipskolen fik sig lidt af en overraskelse, da de i går fik besøg af fitness-guruen Chris MacDonald. Eleverne fik turen, som både inkluderede en spinningtime i Fitnessdk i Shoppen og et foredrag med den kendte tv-mand, som belønning for deres indsats i den landsdækkende konkurrence om at spare på CO2 og kalorier, Skoleduellen. Ifølge Chris MacDonald havde flere af eleverne aldrig prøvet at svede før, og derfor blev de også lidt overraskede over de ting, der skete i spinningrummet.