Svejsearbejde på broklap afsluttet

Transportminister vil endnu ikke sætte dato på, hvornår togforbindelsen over Limfjorden er genetableret

Søren Wormslev
Broklappen på Limfjordsbroen har snart været afmonteret i et år, men nu er det svejsearbejde, der fulgte efter den første mislykkede reparation i Polen gjort færdigt. Arkivfoto: Michael Bygballe
Trafikpolitik 10. februar 2013 20:37 - Opdateret 11. marts 2013 08:43

AALBORG: Udbedringen af svejsefejl på jernbanebroen mellem Nørresundby og Aalborg er nu slut.

Det oplyser transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i et svar til det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Ifølge ministeren var der ”et større antal svejsefejl” i det arbejde, en polsk underentreprenør lavede. Dette firma blev før jul fyret og erstattet af et dansk firma, der har anvendt en anden metode til udbedringen af fejlene.

Metode virkede

Og denne metode har virket, skriver Henrik Dam Kristensen.

Han oplyser, at man nu er i gang med at male klappen. Herefter skal der monteres spor på klappen, der bagefter skal monteres på selve broen. Dernæst skal det hele afprøves, før broen igen åbnes for tog, hedder det.

Henrik Dam Kristensen afviser atter at komme med noget bud på, hvornår broen bliver genindviet, hvilket Preben Bang Henriksen kritiser skarpt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...