EMNER

Svend på Torvet er glad igen

Svend Sandager er lettet over, at politikerne vil skrotte de tårnhøje gebyrer på udeservering

Politikerne vil alligevel ikke ødelægge indtjeningen hos mange restauratører.

Politikerne vil alligevel ikke ødelægge indtjeningen hos mange restauratører.

FREDERIKSHAVN:Svend Sandager, der ejer Svends Pizza på Torvet i Sæby, er en lettet mand.

Politikerne har nemlig erkendt, at der er begået en fejl, når det handler om taksterne på udeservering i Frederikshavn Kommune.

Derfor skal sagen sendes tilbage i byrådet, og det skaber stor glæde.

- Jeg har følt mig meget presset. Så det er dejligt at høre, at der er sket noget i sagen, siger Svend Sandager, der har mærket en stor opbakning i Sæby.

- Når jeg for eksempel går en tur gennem byen henvender folk sig til mig, så det har været en positiv oplevelse, fortæller Svend Sandager, der ikke er i tvivl om, at politikerne har følt sig pressede.

- Der har været mange klare meldinger fra både erhvervsråd og fra handelsstandsforeningen. Desuden synes jeg jo, at det skriger til himlen, at afgiften er blevet så høj, siger Svend Sandager.

Et flertal i byrådet, bestående af Venstre, De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Jeppe Kyk (uden parti), vedtog, at afgiften på udeservering skulle sættes op fra 300 kroner til 600 kroner per kvadratmeter.

Men nu er politikerne som nævnt på tilbagetog.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.