Dansk avis: Tomasson bliver ny cheftræner i Malmö FF

Jon Dahl Tomasson bliver cheftræner i Malmö FF, skriver B.T. Expressen kalder danskeren hovedkandidat.

Jon Dahl Tomasson er assistenttræner for det danske landshold, og svensk avis gør ham til topfavorit til at blive cheftræner i svenske Malmö FF.

Jon Dahl Tomasson er assistenttræner for det danske landshold, og svensk avis gør ham til topfavorit til at blive cheftræner i svenske Malmö FF.

MALMØ:Den danske profil Jon Dahl Tomasson er angiveligt topkandidat til jobbet som cheftræner i svenske Malmö FF.

Sent fredag skriver B.T., at Tomasson har landet jobbet, og at danskeren tiltræder allerede med forårets begyndelse.

Tidligere fredag kaldte den svenske avis Expressen det for "højaktuelt", at den nuværende assistenttræner på det danske landshold skulle tage over i jobbet.

- Ifølge SportExpressens oplysninger, så er han hovedkandidat, og han har sammen med et andet udenlandsk navn været sidst i processen, skrev Expressen fredag.

Avisen berettede også, at Malmö FF er mindre detaljer fra at kunne præsentere en ny cheftræner efter en periode uden.

Foreløbigt har Malmö FF ikke meldt noget ud officielt om ansættelsen af en ny træner.

Således forlod tyske Uwe Rösler jobbet dagen efter, at Malmö FF besejrede FC København 1-0 i Europa League i december.

Avisen skriver, at 43-årige specielt Tomassons baggrund i hollandsk fodbold skulle tiltale klubben, og direktør Anders Pålsson har tidligere nævnt, at Ajax og Alkmaar i Holland er forbilleder for den svenske klub.

Expressen skriver også, at den danske landstræner Åge Hareide skulle have lagt et godt ord ind for sin assistenttræner.

Åge Hareide har tidligere været cheftræner i Malmö FF.

Både Jon Dahl Tomasson og Åge Hareide stopper som henholdsvis assistenttræner og landstræner for Danmark efter sommerens EM-slutrunde.

Jon Dahl Tomasson har tidligere været i trænerstaben i forskellige roller i både Excelsior, Roda og Vitesse i Holland.

Jon Dahl Tomasson har tidligere udtalt, at han gerne vil være cheftræner igen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Vindmølle er løbet løbsk
Luk