Svensk bombning af skovbrand var succesfuld

Et angreb af et svensk kampfly mod en skovbrand var så effektivt, at det er et alternativ i fremtiden.

I skovene omkring Dalarna kom sommerens skovbrande så tæt på et ammunitionslager, at det svenske luftvåben eksperimenterede med at kvæle branden ved hjælp af en bombe. Eksperimentet var vellykket konkluderer en analyse. Foto: TT/arkiv/Reuters

I skovene omkring Dalarna kom sommerens skovbrande så tæt på et ammunitionslager, at det svenske luftvåben eksperimenterede med at kvæle branden ved hjælp af en bombe. Eksperimentet var vellykket konkluderer en analyse. Foto: TT/arkiv/Reuters

Det var med stor succes, at det svenske luftvåben i juli bombede et område med skovbrand med en 270 kilo tung GBU-49-bombe.

Sådan lyder evalueringen af brandbombningen, skriver SVT Nyheter Dalarna.

Bomben blev smidt over et militært træningsanlæg af svenske Gripen-kampfly.

Den usædvanlige manøvre blev motiveret af, at en omfattende skovbrand i området nærmede sig et ammunitionslager på en skydebane.

Bombningen blev udført, uden at det stod helt klart, hvad den ville gøre ved branden. Formålet med bombningen var, at trykbølgen skulle fjerne al ilt fra en radius omkring sprængningen og dermed kvæle ilden.

En analyse af forsøget viser, at al ild i en radius på omkring 100 meter gik ud. Det var frygtet, at eksplosionen måske ville intensivere branden uden for området, men det skete tilsyneladende ikke.

Derfor en konklusionen på analysen, at det er et brugbart alternativ til kontrol og slukning af brande fremover.

Alternativet er særligt interessant i de tilfælde, hvor flammerne nærmer sig eksempelvis et ammunitionslager. Risikoen for en eksplosion, som følge af at ilden når et ammunitionslager, betyder, at beredskabet ikke ønsker brandfolk i området.

Bomben, der blev brugt i juli, var af typen GBU-49. Det er en såkaldt gps- og laserstyret bombe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.