EMNER

Svensk domstol letter for laster

} STOCKHOLM: Almindelige aviser og tidsskrifter i Sverige har nu fået mulighed for at optage de hidtil forbudte annoncer for alkohol. I dommen i den meget omtalte Gourmatsag, slår Markedsdomstolen fast, at det svenske forbud mod alkoholreklamer strider mod EU's regler. Det store spørgsmål i de to retsinstanser har været, hvorvidt det svenske forbud mod alkoholreklamer i blade stemmer overens med EU's regler for varernes frie bevægelighed i det indre marked. Som konsekvens af dommen er den svenske Riksdag og regering nødt til at ændre alkohollovgivningen. Forbuddet mod alkoholreklamer i radio og tv berøres ikke umiddelbart af onsdagens afgørelse. /ritzau/TT