Svensk dreng på ni år flygtede til Jylland

De sociale myndigheder i Danmark har taget sig af en ni-årig dreng, der stak af fra Malmø den 9. februar

På videooptagelserne fra Malmö Station ser man tydeligt volden mod den ni-årige asylsøgende dreng. Foto: You Tube/POLFOTO

På videooptagelserne fra Malmö Station ser man tydeligt volden mod den ni-årige asylsøgende dreng. Foto: You Tube/POLFOTO

En ni-årig dreng fra Malmø, der har været savnet i flere dage, er fundet i Jylland.

Det oplyser politiet i Skåne fredag.

Den ni-årige og en anden dreng på 12 år forsvandt begge 9. februar.

Drengene stak af efter en voldsom episode på jernbanestationen i Malmø.

En video, som flere svenske medier har bragt på nettet, viser, hvordan en vagt tager hårdt fat i den ene af drengene og presser ham ned på perronen.

Begge bor til daglig på en institution for unge.

Ifølge svensk politi har danske politifolk et sted i Jylland overgivet drengen til de sociale myndigheders varetægt.

Den anden dreng er fredag eftermiddag endnu ikke dukket op, men politiet formoder, at han også opholder sig i Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.