Svensk euro-nej uden betydning

EU:Det er altid med glæde og forventning, at jeg slår op i NORDJYSKE. Mandag 22.9. var ingen undtagelse. Letland havde dagen før med overvældende flertal sagt ja til EU-medlemskab. Letland er kommet hjem til Europa, stod der i dagens avis. Og der er al mulig grund til at glæde sig over det lettiske ja – ikke mindst for det lettiske folks skyld. I årtier har landet været undertrykt og underlagt kommunismens åg. Fred og frihed har været letternes ønske. Nu har de endelig fået selvbestemmelse og frihed. Og den frihed og selvbestemmelse har de brugt til at reformere landet, så de kunne opfylde kravene til EU-medlemskab og nu – som prikket over i' et – sagt endegyldigt ja til EU-medlemskab. Der er al mulig grund til at glæde sig over det lettiske ja – tillykke Letland og tillykke Europa. Europa er genforenet. Vi kan kun byde de nye lande velkommen. Vi glæder os til samarbejdet om fortsat at sikre fred, frihed og økonomisk velstand i alle EU-lande. Glæden varede kort. På debatsiden faldt jeg over et indlæg af Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard under overskriften "Til lykke med euro-nej, Europa". Det var forstemmende læsning. Ikke nok med, at PK slår plat på det tragiske mord på den svenske udenrigsminister Anna Lindh og det svenske euro-nej. Indlægget er så fyldt med fordomme og bevidst mangel på viden om EU-samarbejdet, og Pia Kjærsgaard drager nogle konklusioner og sammenligninger, der mildest talt er helt hen i vejret. Pia Kjærsgaard tager heldigvis så grueligt fejl, når hun tror, det svenske nej får betydning rundt om i Europa. Det får vel knapt betydning for Sveriges position i EU, for landets statsminister Persson var efter nej'et hurtigt ude med en forsikring om, at Sverige ønskede at forstærke sin tilknytning til Europa. Ja, det har faktisk været sådan i den her uge, hvor vi har session i Strasbourg, at svenske lobbyister har været her i Europa-Parlamentet for at fortælle os om, hvordan vi stemme til fordel for Sverige. Og spørger man de nye medlemslande, vil de nok betakke sig for fru Kjærsgaard "omsorg". De var nemlig ikke i tvivl. De ville være med i det europæiske samarbejde. Trist må det være - ensomt at stå og råbe mod vinden og være nødt til at bruge og misbruge alt og alle for at kunne råbe nogen op.