Svensk film i himlen

Taktstokken svirper fra side til side og op og ned i et rasende tempo. Orkestret lægger an til det sidste store brag. Da forløsningen kommer ryger publikum op af stolene. Et øredøvende bifald dundrer mod orkestret og dirigenten Daniel Daréus. Han går væk fra scenen. Usikkert. Udmattet. Med et bump falder han gispende og rallende om på gulvet. Med et er alle aftaler i hans travle kalender aflyst. Philadelphia havde ellers booket ham otte år ud i fremtiden. Daniel bliver nødt til at trække sig tilbage efter sit hjerteanfald. Langt væk fra det hele. Derfor køber han den gamle skolebygning i sin barndomsflække i Norrland. Hvor han blev mobbet og banket, fordi han var en nervøs og bange svans, som spillede violin. Hans far døde tidligt, og hans mor flytter væk med Daniel, da han er syv år. Desværre bliver hun så kørt ned, da han er 14, og hans agent tager sig af ham derfra. Historien foregår i senere i Daniels liv. Formentlig i hans 30ere. Historien om hans ankomst til det lille lokal samfund, hvor ingen kender ham, fordi han senere skiftede navn. Hvordan alt bliver påvirket ved hans tilstedeværelse, hvordan der bliver revet op i alt og alle. Hustruvolden. De ensomme mennesker. Religionen og meget mere. Der er mange små historier og skæbner i filmen, som der er i et lillebitte lokalsamfund langt væk fra det hele. De bliver smukt og naturligt vævet sammen gennem filmen, og smukt er nok et af de mest rammende ord for den her film. Med flot skuespil og dybe personligheder. Michael Nyqvist spiller den nervøse dirigent, hvis største og eneste drøm er, at skabe musik, som åbner menneskers hjerter. Og det gør han utroligt godt. Det er en fornøjelse at følge jagten på hans drøm. Også de flotte billeder og musikken, som akkompagnerer den gode, rørende historie, er fremragende. Der er jo nok en grund til, at filmen blev nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film. En af de eneste ting, der er irriterende er filmens slutning, fordi den slutter meget åbent. Men skal der jo heller ikke afsløres om den. Filmen går i Biffen på Strandvejen og er bestemt værd at se.

  • "Som i himlen"
  • Orig.titel: Så som i himmelen
  • Sverige, 2004
  • To timer og 12 minutter
  • Tilladt over 11 år