Sverige

Svensk hæder til danskforsker

Iskerne: Professor Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, blev torsdag tildelt Vegamedaljen af Det Svenske Selskab for Antropologi og Geografi. Dorthe Dahl-Jensen leder iskerneboringerne gennem den tre kilometer tykke iskappe på Grønland, og hun får medaljen for sin betydningsfulde indsats inden for forskning i Jordens klimahistoriske fortid, oplyser Københavns Universitet. /ritzau/