Svensk interesse for at købe TV2

Sverige 21. september 2002 08:00

} STOCKHOLM: De to svenske mediekoncerner Modern Times Group (MTG) og det private Bonnier er begge interesserede i at købe sig ind i dansk TV2, når regeringen i løbet af næste år åbner op for privatisering af tv-kanalen, skriver det svenske erhvervsblad, Dagens Industri. Det forlyder, at også Bonniers er interesserede i at deltage i et konsortium. Torsten Jansson, der er direktør for Bonniers underholdningsdivision, har tidligere sagt til Dagens Industri, at firmaet havde planer om at deltage i et konsortium med henblik på at købe sig ind i TV2. Han forestillede sig, at det skulle være i samarbejde med finske Alma Media og svensk TV4. Endnu står det ikke klart, om TV4 er interesseret, men Alma Media, der driver finsk MTV3 melder hus forbi. Bonniers informationsdirektør, Erik Månsson, sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at alle muligheder fortsat stod åbne, men understregede, at firmaets hovedinteresser lå i to selskaber, Alma og TV4. - Så kan man selv drage sine konklusioner ud fra det, sagde han til nyhedsbureauet Reuters. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...