Svensk kabinepersonale siger ja til SAS

En svensk fagforening, som repræsenterer 600 svenske SAS-ansatte, har lavet en ny aftale med flykoncernen.

Svensk kabinepersonale siger ja til SAS

Det svenske kabinepersonale - som er organiseret i fagforeningen Unionen og repræsenterer omkring 600 ansatte i SAS - har sagt ja til en ny kollektivaftale med det trængte flyselskab.

Det oplyser Unionen i en pressemeddelelse, som er blevet sendt ud tidligt mandag morgen, ifølge nyhedsbureauet TT.

- En meget svær beslutning, siger Cecilia Fahlberg, som står i spidsen for fagforeningen.

Den nyindgåede aftale gælder fra 1. december og indebærer angiveligt ingen sænkninger af grundlønnen. Men der kommer ingen lønstigninger de næste to år, ifølge pressemeddelelsen.

Samtidigt forhøjes pensionsalderen til 65 år, og reglerne for arbejdstid og diæter ændres, lyder det.

Unionen er den anden fagforening, som har skrevet under på en aftale med det hårdt pressede luftfartsselskab, der kæmper for at få sin spareplan i hus og undgå en truende konkurs.

Tidligere på natten indgik den del af SAS' norske kabinepersonale, som er organiseret i fagforeningen SNK, også en aftale med SAS.

I de store forhandlinger om sin omfattende spareplan håber SAS at forhandle aftaler på plads med de i alt otte forskellige fagforeninger, som flyselskabets personale er organiseret

i.

/ritzau/TT

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.