Svensk kvinde indespærret i IS-lejr flygter til Sverige

Kvinde flygter fra lejren al-Hol i Syrien. Blandt 70.000 indespærrede i IS-lejren er danske kvinder og børn.

Kvinder står i kø i interneringslejren al- Hol, der er er beregnet til IS-krigeres familier. Lejren ligger i et øde område i det nordøstlig Syrien og bevogtes af kurdiske militser. (Arkiv)

Kvinder står i kø i interneringslejren al- Hol, der er er beregnet til IS-krigeres familier. Lejren ligger i et øde område i det nordøstlig Syrien og bevogtes af kurdiske militser. (Arkiv)

STOCKHOLM:Det er lykkedes en svensk kvinde i 30'erne at flygte fra den berygtede fangelejr al-Hol i Syrien, hvor slægtninge til krigere fra Islamisk Stat (IS) er interneret, rapporterer den svenske tv-station SVT.

Kvinden befinder sig nu i Göteborg-regionen.

Hun er ikke anholdt, men efterforskes for krigsforbrydelser.

I lejren i Syrien sidder også et antal danske kvinder med dansk statsborgerskab og deres cirka 30 børn. De har indtil videre fået nej af regeringen til at kunne vende tilbage til Danmark.

Den svenske kvinde rejste til Syrien i 2013, hvor Islamisk Stat erobrede store landområder i Syrien og Irak.

Både hendes mand og børn er døde ifølge SVT.

Hun slap ud af lejren og Syrien med hjælp fra menneskesmuglere. Hun blev ført til Tyrkiet, hvor de tyrkiske myndigheder satte hende på et fly til Sverige.

Al-Hol lejren i det nordøstlige Syrien rummer 70.000 flygtninge og fanger. Den bevogtes af kurdiske militser.

En stor gruppe af lejrens beboere er civile, men der er et særlige afspærret område, hvor IS-kvinder holdes som fanger.

Danmark har kun tilladt en hårdt såret dreng i lejren med dansk statsborgerskab at vende tilbage til Danmark for at blive behandlet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.