Svensk landsholdsfløj binder sig til København Håndbold

En option er fjernet i Olivia Mellegårds kontrakt, så svenskeren er bundet til København frem til 2022.

Olivia Mellegård har fået fjernet en option i sin kontrakt, så hun nu har bundet sig endnu mere til København Håndbold. Tidligere på måneden var hun med Sverige til VM. (Arkivfoto)

Olivia Mellegård har fået fjernet en option i sin kontrakt, så hun nu har bundet sig endnu mere til København Håndbold. Tidligere på måneden var hun med Sverige til VM. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Den svenske landsholdsfløj Olivia Mellegård skiftede i sommer til København Håndbold på det, der blev offentliggjort som en treårig aftale.

Samarbejdet kunne dog være blevet afbrudt før tid, men den mulighed er nu fjernet fra svenskerens kontrakt.

På sin hjemmeside skriver København Håndbold, at en option er fjernet, så Mellegård nu er på fast kontrakt i klubben frem til sommeren 2022.

– Jeg er glad for, at vi er enige om fremtiden, for jeg kan godt lide klubben, og jeg synes, det er et vidunderligt hold med en fantastisk hjemmebane og energiske supportere.

- Jeg er glad for, at der er afklaring omkring, at jeg forsat skal være med på rejsen og se, hvad vi fremadrettet kan opnå sammen, siger hun til klubbens hjemmeside.

Olivia Mellegård var tidligere på måneden med Sverige til VM.

København Håndbold endte i weekenden med en lang næse, da holdet tabte til Odense Håndbold i semifinalen af pokalturneringen lørdag og blev besejret af TTH Holstebro i søndagens bronzekamp.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.